Madopstartsjunglen

Lillebror fylder snart et helt halvt år, hvilket betyder, han skal til at have andet end min mælk. For at være helt ærlig, så gruer jeg faktisk mest for at sige farvel til fuldamningen. Det sidste halve år er gået så stærkt. Min lille bitte baby er nu en lille basse med lækre, tykke lår og en dobbelthage, der kan gøre enhver sumobryder misundelig og amning er bare så nemt og lige til.

Lillebror er mit andet barn, så en hel ny verden er det ikke – og dog. Mad er selvfølgelig en ny verden for Lillebror. Han skal da have den bedst mulige start. Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg gruer lidt for madopstarten. Dengang Lille S gik fra mælk til mad krævede det meget læsning (jeg skulle jo nødig give hende noget, der var forbudt for babyer – og det var der åbenbart meget af). Da jeg stort set har glemt, hvad der var go og no go fra dengang, og Sundhedsstyrelsens anbefalingerne sikkert også er ændret, må jeg til at læse igen.

Noget jeg rent faktisk husker fra madopstarten med Lille S var, at der var mad overalt, for barnet skulle selvfølgelig have hele sanseoplevelsen med. Lillebror skal også have lov til at smage og røre maden selv, men inden da skal jeg lige have fat på et underlag, der kan lægges under spisebordet og stolene. Man må godt være lidt sart med det nyanlagte gulv, i hvert fald de første par uger.

Derudover skal jeg ud og have fat på noget modermælkserstatning. Men sikke en jungle. Heldigvis indsnævres valgmulighederne, når det skal være af den allergivenlige slags, men alene der er der kommet et par mærker til de sidste tre år.

Om nogle dage har jeg forhåbentligt styr på, hvilke fødevarer Lillebror må få og ikke få, har sikret gulvet og fået en snak med apotekeren samt endeligt besluttet om Lillebror skal starte ud med grød på ske ført af min hånd eller om vi skal køre BLW. Puha. Jeg er allerede forpustet ved tanken. Jeg er dog sikker på, vi nok skal få givet det rigtige mad i rette mængder på lige præcis den måde, der passer os. Mad skal han i hvert fald nok få.