Skrigende babyer og popcorn i lange baner – eller var det omvendt?

Tidligere på ugen oplevede jeg min første kaotiske BabyBio-tur. Allerede ved ankomsten til biografen var der barnevogne overalt samt kvinderne med barnevognene og babyerne på kvindernes maver eller arme. Som de fleste andre skulle jeg liiige købe lidt sødt. Andre valgte en mere salt snack i form af popcorn. Hvordan skal man ellers overleve en film i halvanden time? Derudover rendte de fleste også rundt med en stor to-go-kaffe i hånden. Jeg følte mig næsten lidt udenfor og overvejede faktisk at købe en kop kaffe, men kom frem til, at det jo ville være fjollet, når nu jeg ikke bryder mig om kaffe – kakao og te ville blot skabe tissetrang, så jeg droppede den der to-go-kop.

Da vi endelig befandt os i salen og filmen startede, begyndte Lillebror (selvfølgelig) at græde højlydt. Et bryst i munden, et par vuggende arme og en lettere stresset tyssen fra moren her hjalp dog på det. Fem minutter senere sov han. De fem minutter det stod på var dog forfærdelige. Jeg var vildt nervøs for om han forstyrrede de andre og om nogen mon blev irriteret på os. Selvom babygråd vist må være en selvfølge i BabyBio. Sagen er bare den, at man simpelthen ikke tænker rationelt, når man helt stresset forsøger at få sin lille øjesten til at være stille. Jeg fik derfor helt ondt af de andre mødre, efterhånden som deres babyer begyndte at give lyd fra sig. Allerede i løbet af de første tyve minutter kunne man se vuggende arme, hoppende ben, mødre gå frem og tilbage imens de tyssede, mødre der stod og nærmest hoppede på trappen og mødre liggende på gulvet, samt de gange mødre blev kaldt ud til deres vågne babyer foran salen. Sikke et postyr. Lillebror vågnede efter en time. Han havde dog en fest over min vandflaske, hvilket resulterede i højlydte grin. Igen småstressede jeg lidt over hans lydniveau. Men hvem kan dog blive irriteret på en lille, tyk baby, der blot har fundet glæden ved vand i en flaske?

Med trætte arme og ømme ører stod jeg bagefter og reflekterede over hele oplevelsen, imens jeg forsøgte at putte Lillebror i sin barnevogn. Lillebrors debut som biografgænger havde været yderst eksemplarisk. Jeg tror dog, vi venter tre års tid med hans næste biografoplevelse. Imellemtiden vil jeg benytte biografen til dates med kæresten, hvor vi kan nyde roen (faktisk tror jeg, det er derfor biografen er vores fortrukne sted, netop på grund af den der ro) eller hyggeture med Lille S, hvor vi kan grine højlydt sammen (fordelen ved børnefilm). Konceptet BabyBio er jo genialt, men tiltænkt mødre (og fædre, ej at forglemme), der er bedre end mig, til at filtrere lyd og bevægelser fra.

Der er heldigvis masser af andre steder, vi kan bruge vores dyrebare barselstid. Mest af alt, og som dagene er flest, vil vi nyde hinandens selskab herhjemme.