Du skal sove, når din baby sover!

Ovenstående sætning er uundgåelig for nybagte mødre, inklusiv mig selv. Livet med en nyfødt baby og en ikke-særlig-sovende-pige på halvandet år byder ikke ligefrem på ti timers nattesøvn, så vi er trææææte herhjemme! Både mine forældre og min mand har gentagne gange påpeget, at jeg jo skal sove, når baby sover. Og ja, behovet for og lysten til søvn er altoverskyggende. Men det er altså ikke sikkert, at baby er enig med dig i det.

Jeg er overbevist om, at mange nybagte mødre kan nikke genkendende til følgende scenarie, der udspiller sig flere gange om ugen herhjemme: Det er morgen og baby Milas (og mor!) er træt(te). Milas har været vågen i den lille time, en baby på 12 uger på nuværende tidspunkt er i stand til at holde sig frisk. Han har lige spist og er gået omkuld på min skulder. Så er det nu – chancen for søvn er her og jeg er, efter fem timers afbrudt nattesøvn, så klar til at gribe den.

Jeg får nænsomt puttet Milas i køredragt og lagt ham i barnevognen, tændt babyalarm og skubbet barnevognen ud på terrassen. Han er helt væk i drømmeland. Han plejer gerne at tage et par timer her om morgenen/formiddagen, så jeg putter mig under dynen med udsigt til et par timers søvn.

Milas gået kold på mors skulder

Hvis du troede, at jeg havde tænkt mig at sove…

Jeg når lige at falde hen. Jeg gætter på, at der er gået omkring ti minutter, så lyder babyalarmen for første gang med en yderst utilfreds baby Milas, der ikke lige lyder, som om han har tænkt sig at sove videre. Og den betragtning har jeg ret i, finder jeg ud af, da jeg fem gange i træk febrilsk har forsøgt at stoppe sutten i munden på ham. Øv, ingen søvn til mor. Op med baby og hit med verdens største kop instant kaffe (det er, hvad man har overskud til) til mor!

Andre dage snupper Milas fire timers søvn i streg. Men der er jeg selvfølgelig ude af huset, har besøg eller en million praktiske ting, der skal ordnes.

Det er til tider op af bakke med den søvn, og det er faktisk noget af det, der har overrasket mig mest ved at blive mor. Hvor er det bare hårdt at blive frarøvet sin søvn. At jeg aldrig nogensinde ved, om jeg få ti minutter eller flere timers søvn – hvad enten det er om dagen eller natten. At der ALTID ligger en blinkende babyalarm ved siden af min hovedpude. Faktisk synes jeg efterhånden, at jeg hører lyde i babyalarmen, også når den er slukket eller jeg slet ikke har den med mig!

De kloge siger…

At man glemmer, hvor træt man er, når baby sidder på skødet og smiler og griner til dig. Men altså… jeg føler faktisk mere, at Milas’ store tandløse grin er AF mig, ikke Med mig. Ha mor, der fik jeg dig igen! og ja, det gjorde han altså endnu engang.