Føder man sine børn ved kejsersnit?

Jeg synes debatten omkring kejsersnit vs. vaginal fødsel, bliver ved med at spille en rolle. Jeg bliver sku egentlig lidt træt i hovedet af at læse diverse debatter på de sociale medier, omkring det med ikke at have født sine børn, hvis det var ved kejsersnit. Jeg giver dem fuldstændig ret i, at mine børn ikke er kommet ud af min tissekone, men skal de virkelig det for at man kan kalde det en fødsel?

Det ville da være ønsketænkning hvis alle kunne og ville føde vaginalt, da jeg er enig i at det er det mest naturlige, nu er det bare sådan at det ikke er alle der kan få de unger ud forneden, ej heller vil have dem ud dernede. Under min graviditet med Ella, var der intet der tydede på at jeg ikke kunne føde hende. Jeg blev indlagt 39+0 pga. svangerskabsforgiftning og fik igangsættelsespiller i 5! dage, inden de tilbød mig at ligge et ballonkateter. Dem der har prøvet at blive sat igang, ved at det er en helvedes omgang og efter de 5 dage, hvor min hund samtidig døde på 4 dagen :'( Sagde jeg stop, jeg ville have hende ud og det skulle være nu. Morgenen efter kom den smukkeste pige ud ved kejsersnit og jeg havde en fantastisk oplevelse med det. Det mange er bange for inden et kejsersnit, tror jeg er den kolde operationsstue, det at blive skåret i, bedøvelsen osv. Og det er sku også skræmmende at blive kørt ind på en helt steril kold stue, hvor der står forskellige læger med hansker på ovre i hjørnet, klar til at få det barn ud af dig. Mens bedøvelsen bliver lagt skal du sidde helt stille foroverbøjet, og det er satme nemmere sagt end gjort, når det er minus grader på stuen. Jeg kan dog blot sige, at der INTET er at være bange for, det er jo ikke en alvorlig operation. Stemingen på operationsstuen er glædelig. For fanden, de fejrer jo en fødselsdag 😀 Dernæst kommer den store nål der skal bedøve dig, men det mærker du ikke, for den lille nål med lokalbedøvelse har gjort arbejdet inden, det skide smart 😉 Altså, et planlagt kejsersnit er intet at frygte. Jeg har aldrig prøvet et akut kejsersnit, måske der er nogle med erfaringer derfra herinde?

Nåh, jeg kan høre på de mange kvinder der har født vaginalt, at det gør jævnt ondt, men det skal jeg hilse at sige at et kejsersnit også gør. Jeg havde dog ikke ondt forneden, men jeg kunne sku godt mærke at de havde skåret et barn ud af min mave, for ikke at tale om at alle ens grænser bliver brudt i det sekund, man første gang skal op at stå og have skiftet bind, samtidig med man skal have sit kateter ud, ALDRIG har jeg følt mig mindre.

Jeg tror ikke selve oplevelsen af at blive mor er meget forskellig ved de to fødselsmåder, jeg vil dog sige, at jeg tror godt det kan tage lidt længere tid lige at fatte at man er blevet mor ved et kejsersnit, da du jo ikke ser barnet komme ud, man høre bare skriget og så får man baby op, det er ret vildt. Jeg kan huske kirugen sagde ”Så er hun ude om 1 min”. Jeg kiggede over på Henrik og han var helt i chok, han lignede næsten et spøgelse, det var helt skørt pludselig at have den tidshorisont på mødet med vores første barn.

Jeg havde allerede gjort mig en masse tanker om næste fødsel, da jeg blev gravid med Arthur. Jeg blev tilbudt diverse samtaler osv. hvor fødselslæger og jordemødre kæmpede sit for at overtale mig til en vaginal fødsel, det skal de alligevel have. Jeg synes det er super fedt, at de vil være sikre på at forældrene træffer det rigtige valg, og sætter tid og midler af til det, jeg var bare ret besluttet fra start. Det skal dog siges, at under mit første kejsersnit valgte kirurgen at fortælle mig at jeg var for smal til at kunne føde børn, det havde han bare glemt at skrive i min journal. Såå, det gjorde det jo ikke ligefrem lettere for mig, men jeg takkede pænt nej tak, og jeg endte igen med endnu et ukompliceret kejsersnit. YAY!

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette opslag. Jeg ved bare, at jeg har født mine børn! Og jeg er da egentlig ligeglad med hvor på min krop de er kommet ud 🙂 Jeg har båret på dem i 9 måneder som alle andre, fået dem ud af min krop og krammet dem som den allerførste. Det er ikke en skam at få et kejsersnit, ligegyldigt hvad grunden er, om det er selvvalgt eller en medicinsk beslutning.

Jeg er ret stolt af at kalde mig kejserinde og selvom jeg ikke får den vilde bikinimave igen, så står arrene for begge mine børn, og det er sku da ret sejt! Uanset hvilken måde man føder på, så kommer der jo de her små lækre babyer til verden, og det er da ved gud det vigtigste <3

Camilla

Arthur 14 dage gammel

Arthur 14 dage gammel.