Close
Blogindlæg nr 1:
facebook pinterest twitter

Blogindlæg nr 1:

tanjaminverdenmineaerligetanker 6 oktober 2017, 12:23

Mit navn er Tanja, jeg er 32 år, og bor i et nybygget hus, med min datter på halvandet år, og min kæreste på 31.

Hvordan skriver man en blog? Hvordan starter man en blog så andre overhovedet har lyst til at læse med?

Min vision med denne blog vil være ærlighed, og mine tanker.

Jeg tror jeg vil starte med ærlighed omkring mig selv. Lige nu er jeg arbejdsløs. Jeg havde et kort vikariat efter min barsel, men har nu været ledig i nok omkring 2 måneder. Det der med at være ledig, det synes jeg er enormt stressende. Mest fordi jeg går i følelsen af at det egentlig ikke er socialt acceptabelt at være ledig. Selvom jeg knokler, og virkelig gør en kæmpe indsats for at komme i arbejde, så føles det alligevel ikke rart når folk spøger ”Jamen hvad laver du så?”

For det gør folk bare, og hvorfor gør vi det? Det er jeg selv begyndt at tænke meget over nu. Hvorfor indleder man så ofte samtaler med eksempelvis – Hej, nåh, hvad laver du så?

Hvorfor skal vores job definere os som mennesker? Hvorfor skal man som det aller første snakke arbejde og job, og egentlig bedømmes som menneske ud fra en profession?

Jeg har i hvert fald fundet ud af, at dét vil jeg forsøge at ændre. Før min barsel, da jeg arbejde som socialpædagog skænkede jeg det ikke en tanke når folk spurgte, men nu synes jeg det er næsten ubehageligt, fordi jeg føler jeg bliver tvunget ud i en længere samtale omkring ” Jaaa, jeg er jo lige ledig – jeg søger så meget – det er så svært – jeg søger alt muligt – jaa, det ikke sjovt at gå hjemme – ja jeg kan godt få tiden til at gå – nej det ikke sjovt at være i systemet”.

Så pludselig fordi jeg er ledig skal jeg ofte ud i den helt store medlidenheds spørgeskema lignende samtale, ofte med folk jeg næsten ikke kender. Og det er noget jeg ikke har bidt mærke i før, men nu vil jeg forsøge ikke at spøge ind til den slags ved første samtale. (det faktisk svært, da det bare er blevet en vane)

Men jeg kan sagtens få tiden til at gå som ledig. Jeg keder mig stort set aldrig. Der er altid noget at lave. Når de obligatoriske ansøgninger er sendt, så er der da 100 ting at se til. Jeg kan nærmest ikke forstå hvordan man overhovedet har tid til at kede sig 🙂

Slet ikke efter jeg er blevet mor.

Jeg tror ikke jeg har kedet mig et sekund siden min smukke datter kom til verden. Det er bestemt ikke for at sige noget dårlig om kedsomhed, for de kloge siger jo det er sundt at kede sig 😉

Og jeg ville da gerne føle det indimellem. Men jeg synes der er 1000 ting at se til. Med stort hus, have, kæreste, barn, interesser, familie, venner, ALENETID, så er der alt for lidt timer på døgnet. Alenetid skriver jeg med stort, fordi det for mig er utrolig vigtigt. Min tid alene er dyrebar.

Om det så er 5 minutter, eller 5 timer. Så er det en utrolig vigtig og givende tid for mig. Om jeg bruger den på et bad, en gå tur, foran tvét eller på at skrive her er underordnet.

Bare jeg er mig selv indimellem, det har jeg mega stort behov for, og det behøver som sagt ikke være mere end 5 minutter indimellem:)

Det var min start. Jeg håber at det giver et positivt syn på mig, og at I vil læse med næste gang. Jeg har utrolig meget på hjertet, og håber andre kan spejle sig i min verden 🙂 <3

Tanja ?

2014-07-12 22.48.22