Close
Introduktionen
facebook pinterest twitter

Introduktionen

Avatar
theunknownteaparty 2 oktober 2017, 12:34

image2

Jeg er 20 år gammel og jeg har fødselsdag i december. Min bopæl ligger i Jylland og her har jeg flyttet lidt rundt. På nuværende tidspunkt bor jeg i en to-værelses lejlighed med min kæreste på 26 (1991) og min lille prinsessepige fra maj 2017. Og så min lille kat Bobba, en herlig Hellig Birma fra april 2017.

Før graviditeten blev jeg HTX student og min plan var efterfølgende, at tage et sabbatår. Det blev hurtigt lavet til en sygemelding, da jeg pludselig fandt mig selv helt alene i verden. Sådan føltes det ihvertfald, og jeg blev senere diagnosticeret med en svær depression, hvilket ikke var første gang.

Kampen sluttede i marts, da jeg blev erklæret ‘rask’. Siden da har depressionen ikke ramt. Det har faktisk undret mig, da de sidste fire måneder har bragt mig mange sorger og megen frygt, men hver gang har jeg slikket mine sår, rejst mig og er kommet videre. Stærkere. Årsagen står helt klart for mig. Jeg har fået en grund til at rejse mig, en grund til at være en stenstøtte, et anker og en klippe. Min højt elskede datter.

Mit bagland er meget begrænset. Jeg kommer fra en familie med store problemer og et alkoholmisbrug. Der er kun én person i hele min familie, som aldrig har svigtet mig og det har sat sine spor dybt i mig og min tilknytning til menneskerne omkring mig.

Min mormor kan jeg takke for den person, som jeg er blevet. Kærlig, omsorgsfuld, givende og taknemmelig. Hun tog mig under sin vinge og lærte mig om, hvad det vil sige, at have en familie. Uden hende var jeg her ikke i dag.

Mit liv har indtilvidere bragt mig lidt af hvert. Som 15-årig blev jeg udsat for et overgreb. Det satte gang i mit alkoholmisbrug, en række kærester, som enten var betegnet psykopat eller sociopat, depressioner, angst, en spiseforstyrrelse og PTSD.

Mit liv lakkede mod enden inden jeg var fyldt 18 . Det skulle ikke være sådan, tænkte jeg en dag. Og der kom et lille spirende håb om engang at blive til noget. At få en uddannelse, rigtige venner, en familie og et stabil og normalt liv.

Igennem min ungdomsuddannelse fik jeg revurderet mit liv og i 3.g kunne jeg stå på egne ben uden at frygte at falde. Jeg var klar til verden, tænkte jeg. Det var jeg ikke helt. Ikke før jeg stod med en positiv graviditetstest i september 2016. Og siden da har jeg kæmpet 110% og jeg tvivler ikke et sekund på, at det fortsætter.

Jeg kæmper og det er, hvad der gør mig til noget i verden. For i maj 2017 fik jeg noget at kæmpe og være stærk for, en at elske uendelig højt uden frygt og en som jeg kan give alt det, som jeg aldrig fik fra min egen familie.

En base med tryghed, kærlighed og opbakning.

Det var første smagsprøve på, hvad bloggen kommer til at handle om. Jeg håber, at den fangede dig og at du i fremtiden vil læse med!