Kaloriefristelser – og tvillingegravid

tvillinger-julemad

Jul og nytår er over os, og der er MASSER af fristelser i form af konfekt, æbleskiver, slik, fed julemad samt nytårsfestmad.

Nu, hvor du er gravid med tvillinger, tænker du måske på, om det er ok, at du ‘napper en ekstra sildemad’ til julefrokosten, et ekstra stykke flæskesteg juleaften – eller et ekstra stykke kransekage.

Du har sikkert fået tudet ørerne fulde om, at du “..ikke bør spise for to – eller I dit tilfælde: Spise for tre”.

Men ro på. Det er ikke i jule- og nytårsdagene, du risikerer at tage for meget på. Det er i de resterende 50 uger, du har en potentiel risiko for at tillægge dig en unødig kampvægt.

 

Apropos kampvægt:

Er du I tvivl om, hvor mange ekstra graviditetskilo, der er OK med tvillinger, og hvornår det er ‘for meget’, så er sagen klar: Der er ingen facitliste:

Selv tog jeg 23 kilo på og fødte 2 x 2400 g børn.
En anden tvillingemor, jeg lå på stue med, tog sammenlagt kun 7 kilo på og under tvillingegraviditeten, men fødte to store børn på hver 3300 g.

De fleste tvillingegravide tager 12-20 kilo på – nogle mindre, andre mere. Det vigtigste er her ikke antallet af kilo, men hvordan børnene har det – og at du spiser sundt under graviditeten, og altså ikke forfalder til fastfood, slik og chips. Det kan hverken du eller bebserne i maven bruge til noget.

 

Din vægt før graviditeten betyder også noget

Jo mere du vejede ift. en normaltvægt, jo mindre bør du tage på under graviditeten.

  • Er du tynd før graviditeten, så tager du (forhåbentlig) meget på
  • Var du overvægtig inden du blev gravid, så skal du ikke tage så meget på.

Personligt spiste jeg utrolige mængder mad – jeg var 1 måned gravid en juleaften, og jeg spiste så meget mad, at gæsterne kiggede skævt til mig. Men jeg var utrolig sulten. Sammenlagt tog jeg 24 kilo på under min tvillingegraviditet – men på ‘ren alm. mad’ – men de 22 kilo var væk allerede en måned efter fødslen.

 

DERFOR:

Så snup du bare den sildemad og det lækre stykke konfekt, der ligger og kalder på dig. Nyd det med god samvittighed, og glæd dig over din voksende mave, som er dine tvillinger der vokser – og ikke på grund af for mange julegodter 🙂

Bare du husker igen af spise sundt lige efter nytår 😉

Glædelig jul
og godt nytår
til dig og dine.