Vind “Bogen om tvillinger 0-10 år”!

I anledning af at ”Bogen om tvillinger” nu på 18. år er tvillingeforældres foretrukne informationskilde om tvillinger, sætter jeg 1 eksemplar af bogen på højkant. 
Alle kan deltage i konkurrencen – du skal blot lægge en kommentar herunder, evt. skrive, hvor du har hørt om bogen.

Hvis du er den heldige vinder, så bestemmer du selv, om du vil have bogen i trykt udgave eller som e-bog.

Jeg trækker en tilfældig vinder fredag d. 26. september 2014.

 

Om bogen:

”Bogen om Tvillinger 0-10 år” er 3. udgave af ’tvillinge-biblen’, som mange tvillingeforældre kalder ”Bogen om Tvillinger 0-10 år”.

Når man får to børn på én gang, oplever de fleste, at de ikke kan bruge erfaringer fra venner og familie til ret meget.

“Bogen om Tvillinger 0-10 år” sætter fokus på alt, der er anderledes med tvillinger end med enkeltbørn: Graviditet, fødsel, barsel, amning og hverdagen med tvillinger.

Bogen er fyldt med gode råd og praktiske tips til fx indretning af et tvillingevenligt hjem, tips om amning af to børn, samt forslag til indkøb af nødvendigt udstyr – og hvilket udstyr der ofte er overflødigt.

Når tvillinger skal i vuggestue, børnehave og skole melder spørgsmålet sig, om de skal sammen eller hver for sig. Her gennemgår bogen de overvejelser, du som tvillingeforældre må igennem, før du træffer dit endelige valg.

“Bogen om Tvillinger 0-10 år” behandler også myterne om tvillinger. Myter, som ligger til grund for omgivelsernes syn på og behandling af tvillinger. Som tvillingeforældre har du stor fordel af at kende myterne, da de fleste af dem kan fastholde tvillinger i en fælles selvstændighed, hvor bagsiden kan være en individuel uselvstændighed.

Som noget helt nyt og revolutionerende, så indeholder den nyeste udgave som noget helt nyt differentierede råd om opdragelse og identitetsudvikling afhængig af, om tvillingerne er enæggede, tveæggede af samme køn og tveæggede af hvert sit køn.

Denne udgave har også en komplet oversigt over de største hospitalers særlige tilbud til tvillingegravide og nybagte tvillingeforældre, ligesom bogen har fået masser af nye forældretips, trykt i farver  inkl. 100 flotte, søde og sjove tvillingefotos.

 

Bogen er skrevet sammen med førende læger og jordemødre med særlig stor erfaring med tvillinger.