8 uger tilbage og bekymringerne viser sit grimme fjæs

Om 2 dage rammer jeg 30+0, hvilket betyder at der kun er ca. 8 uger igen til vi får lov at møde de nyeste medlemmer af vores, større end gennemsnittet, familie. Jeg glæder mig helt sindssygt, men jeg frygter også tiden lidt. Det er lige op til jul, og som den kontrol freak jeg er, så ser jeg bekymringer alle vegne.

Det er jo ikke fordi kan kalde mig første gangs mor, men der er alligevel en masse bekymringer omkring at udvide familien, som er begyndt at komme til overfladen. f.eks. hvad sker der med vores økonomi, hvis regeringen med et pennestrøg, beslutter sig for at fjerne tilskuddet til barn nr. 4?!?! – Principielt, så er jeg ikke uenige i tanken omkring at man ikke skal få flere børn end man kan forsørge, men er det bare så simpelt, at kvinderne bare skal samle benene, og ikke få mere end 2,2 børn på familie?

Jeg er klar over at der er mange meninger omkring denne børnecheck, og jeg skal være den første til at indrømme at vores børnecheck ryger direkte ind på budget kontoen. den bliver ikke sparet op til børnene, eller brugt på udlandsrejser. Den bliver brugt til at vores børn ikke skal gå med numsen bare, og får de ting som er nødvendige, som sko og tøj, da de vokser som ukrudt, og at vi har råd til at sende dem i daginstitution, så vi voksne også kan opfylde vores “samfundspligt”, så vi forældre kan gå på arbejde og betale vores skat. Jeg kan godt blive lidt bekymret over at vores regering, på nul komma fem, kan påvirke og rykke eksistensgrundlaget væk for op til næsten 100.000 familier, uden overhovedet at se på hvilke konsekvenser det kan have på lang sigt.

På en lidt mindre skala, så er jeg igen blevet ramt at denne overvældende træthed, og har rigtig svært ved at hænge sammen i løbet af dagen. Det gir lidt udfordringer, da der jo er nogle huslige pligter som skal overholdelse, og noget samvær med M & M som jeg gerne vil opretholde. Lige pt. så står jeg op om morgen, får M & M afsted til børnehave, kommer hjem, spiser en lille smule mad, og tager en lur på mellem 3-4 timer, bare for at jeg kan hænge sammen resten af dagen. Jeg kan mærke at min energi smitter af på, især, min søn. Han er blevet meget pjevset og pyldret. Små konflikter bliver kæmpe store for ham, og han er begyndt at snakke babysprog, og bliver enormt rasende når der er noget han ikke får lov til. Jeg er godt klar over at det er en “normal” reaktion på at han kan mærke at der er ved at ske forandringer. Men det giver stadig bekymringer og gør ondt at se min glade, frække dreng reagerer på den måde.

På det mindste plan, så tænker jeg også over, hvordan vi skal nå at blive klar til julen, og hvornår jeg skal tage mig sammen til at få købt alle julegaverne. Min termin er slut december, men da der er 2 babyer i maven, så regner jeg med at det bliver midt december. – og julebekymringerne, kan handle om alt fra, hvor skal jeg få energien til at handle gaver, hvad går mine børn glip af, imens jeg ligger på hospitalet, hvordan klarer vi julen med 4 børn, hvad skal mine børn have i julegave..

Som regel skal alting nok gå, men lige nu slider det godt nok på min energi.