Fraværsmelding og dårlig samvittighed

Ja så kom tiden hvor jeg lidt modvilligt måtte indse at en fraværsmelding nok er for det bedste. Sidste gang jeg var gravid, gik jeg allerede fra i uge 20, men der arbejde jeg også i en vuggestue, og der var en del flere tunge løft. Denne gang havde jeg håbet jeg kunne holde i lang tid, da jeg har skiftet arbejde til kontor. Men uge 24 måtte jeg give op.

jeg har altid haft den holdning, at arbejde er vigtigt, da man skal have en indkomst for at opnå visse goder og oplevelser i vores samfund, men hvorfor får man så dårlig samvittighed, når man bliver anbefalet af alle læger og jordmødre at det er på tide at drosle ned?? Min arbejdsplads får jo refunderet en stor del af min løn, og hvor fedt det end kunne lyde, så er jeg ikke af den opfattelse at jeg er uundværlig på min arbejdsplads.

– Jer som har måtte gå fra før tid, hvordan har I haft det med situationen?

Sidst jeg måtte gå fra, havde jeg ikke de store kvaler med det, men der var jeg heller ikke ret glad for det sted jeg arbejde. Plus jeg var første gangs gravid, og syntes det hele var så fedt, specielt fordi vi havde været igennem så meget for at opnå graviditeten, og til trods for jeg syntes det var hårdt at være gravid, så var jeg jo bare i den 7. himmel fordi det mirakel vi havde ventet på skete. Denne gang er jo også fedt, jeg er så glad for det lykkes, men måske fordi det er anden gang, så er man mere rationel?!

Det skal dog siges at fysisk, kan jeg godt mærke at det er rigtig godt jeg lyttede til lægerne. Det er enormt hårdt at bære rundt på 2 babyer, og da jeg snart nærmer mig …host… host…  37 ….., så er det nok også en faktor som spiller ind. Jeg har desværre for lavt BP, det kan mærkes, da jeg konstant har hovedpine og så er jeg enormt træt. Jeg sover dårligt, og har behov for et par timers middagslur hver dag, før at kunne være en lille smule nyttig og tilstede for M & M. Men øv hvor den dårlige samvittighed stadig nager en smule.

Jeg har jo af gode grunde ikke rigtig nogle billeder af sæt nr. 2, så indtil videre må I nøjes med at nyde synet af M & M, mine første bavianer og små mirakler.