– Hvad der er sket siden sidst.

twinsagain

Uhhh. har ikke postet noget i lang tid. Men hvor er der dog sket en masse de sidste 6 uger.

Mit sæt nr 2 er kommet til verden, men ikke helt som jeg drømte om. Børnene har det heldigvis godt, det er kun mig, som har skrantet en del.

Julemanden kom tidligt i år, og d. 11 dec. mødte vi ind på Skejby, til planlagt kejsersnit. Men men, hvis jeg havde troet at det denne gang ville gå nemt og “smertefrit”, så tro om igen. Min drøm om at føde selv, havde jeg måtte skrotte da den ene af drengene lå forkert. Og hvor meget jeg end gerne ville forsøge, så er jeg heller ikke en som ønsker at tage unødvendige chancer. Men som sidst jeg født, kunne de ikke ligge spinalbedøvelse, selvom narkoselægen var nok så optimistisk. Ved min første fødsel, forsøgte de 9 gange, og måtte opgive, denne gang kunne jeg “nøjes” med 5 gange, før jeg sagde stop. Derfor blev det kejsersnit i fuld narkose.

Når det er fuld narkose, så må manden ikke sidde med under kejsersnittet, så han ventede pænt i modtagerummet, på at børnene kom ud til jordmødrene. Børnene er heldigvis perfekte, men som sidste gang mistede jeg en del blod 3,7 liter for at være præcis, og fik 3 enheder blod under kejsersnitte, og måtte under indlæggelsen have yderlig en enhed blod, da min blodprocent var ekstrem lav. Så lav at jeg kunne høre min egen puls i øret, var svimmel og havde kvalme de første 2 dage.

Min drøm var denne gang at jeg havde overskud til at amme. Sidste gang lykkes det mig ikke, og jeg synds jeg gav op alt for tidligt og var ret skuffet og ked af det i lang tid efter. Jeg er klar over at en god mor ikke sidder i brysterne, men der er alligevel så mange følelser forbundet med amning. Men igen må jeg sande at det kommer højest sandsynlig ikke til at ske. Pga. Det store blodtab begyndte min mælk kun ganske langsomt at løbe til på 7 dagen, og her efter 3 uger har jeg desværre næsten ingen produktion. Det kan ca. blive til 80 ml. om dagen og det er jo langt fra nok til at mætte 2 børn. – så det har jeg igen også lige skulle acceptere og finde fred med, og så om sige “sørge” lidt.

Jeg kan mærke 4 uger efter, at min krop ganske langsomt er begyndt at vende tilbage til normalen. Det er kun sent på aften at jeg mærker at min blodprocent stadig ikke er helt normal, jeg blir ligbleg og knolde fryser. Om natten kan jeg også mærke det, sover stadig fuldt påklædt, ellers begynder min krop at ryste, så meget fryser jeg.

Ungerne har det heldigvis godt, det er kun moren som skranter. 💙💙