En god mor, sidder ikke i….. Flasken?

UdenFilter om hverdagen som mor

Ja det lyder som noget I har hørt før, ikk sandt?- ihvertfald starten. Og det er faktisk det jeg vil frem til; for hvor er det i grunden en brugt sætning efterhånden, det der med at den gode mor, ikke sidder i brysterne.

Og det er fint, sandt og helt ok – at bekræfte de mødre der af forskellige årsager ikke ammer, i at de er glimrende mødre alligevel; for selvfølgelig er de det!

Men hvad med dem der ammer? Dem der faktisk føler sig som gode mødre, og amningen er medvirkende til denne følelse?

Hvad med alle de seje kvinder, der kæmper med sår, rifter, og maks 3 timers søvn i streg. dem der har brystbetændelse, svamp og snart ikke orker mere… Men fortsætter?

Det er efterhånden blevet småmoderne, at rose flaskemødre til skyerne, for hvor er de seje – at de sådan turde tage den beslutning.

‘Amning skal ikke være for enhver pris’ og ‘det vigtigste for baby er at mor trivedes’ høres ofte.

De er blevet nutidens powermoms; altså dem der ikke ammer.

Og forstå mig ret; det skal de være i deres gode ret til at lade være med.

Men hvor er roserne og opmuntringen til dem der sætter døgnets 24 timer af til amning, dem der tyller nisseøl, bager mælkebomber, og bliver hevet, nevet, og bidt i babserne?

Dem der finder en måde at trives, dem der klør på og ikke giver op? Hvorfor er de ikke seje, og poweragtige?

Det synes jeg fanme de er! Gu er det naturligt og sådan vi er skabt til at gøre, men samfundet vi lever i, de stigende forventninger til barselsmødres aktivitetsniveau, kropsidealer og behovet for ligestilling og frihed gør det sgu også svært at amme.

Så den her går ud til de ammende powermoms! I er seje, I gør det godt – og den beslutning I traf da I besluttede jer for at amme er også beundringsværdig!

— nu sidder der højst sandsynligt en mase rasende flaskemødre, der gerne ville have ammet og er blevet små-sure.

Dette er ok – men forsøg at vend den om; et lignende indlæg med omvendt fortegn havde sikkert været helt iorden? 😉