Fra Matthæusevangeliet og folkedigte – til gylp og bleskift.

Noah har skreget hele dagen.. Altså.. HELE dagen.
De kloge kalder det tigerspring, men jeg nægter at indse det, for så betyder det at der er 27 dage tilbage.
Så lad os hellere kalde det små-hysterisk, så er der en chance for det går over lidt hurtigere.

Men så… Pludselig..14.30.. RO.. altså, ikke helt ro – For selvom han sover så sødt, så kan jeg stadig høre hans alt-overdøvende skrig inde i hovedet. Det når aldrig at gå væk, før han starter igen. Christ, nu skal jeg have den lur…

 

…Øhhhh.. Mest nej..

For det er der simpelthen ikke tid til. Og det er ikke fordi at vasketøjsbunkerne er begyndt at være livsfarlige, eller der lugter råddent fra køkkenet; bevares, sådan ser det også ud.. Men nej, det er fordi at Biblen netop er hentet på min computer, og at jeg skal nå at skrive en valgfri redegørsel over international økonomi, inden kl 16.
Jeps, jeg er en af dem der læser i stedet for at holde barsel, og hold nu KÆFT hvor er det demotiverende.

 

Ikke kun demotiverende fordi at jeg er så træt, at bogstaverne hopper og danser på skærmen, eller fordi at folkedigte virker så ufatteligt ligegyldige, men også fordi at de 4800 kroner jeg bidrager med til fællesøkonomien herhjemme, blegner en smule ift. Udgifterne.

Hm, når det ér jo selvvalgt, og en nødvendighed, så op på hesten, dét må jeg…

 

”Lav en skiftlig analyse af en af de to skabelsesberetninger fra Matthæus evangeliet”

Super, frem med Biblen

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.”

Mine øjne truer med at glide I.. shit altså.. 

 “Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket”

Jeg bliver aldrig færdig.. aldrig…..

 

 

noah og mig

Men det gør jeg. Det gør jeg hver gang!

Og jeg er bombehamrende sikker på, at det var jeg aldrig blevet, hvis det ikke var for den lille lort, af en gylpe-maskine, der ligger og sover så sødt i barnevognen. For jeg har taget min ”supermom” kappe på, og det her skal bare fungere. One way, or another…

Så jeg skriver, jeg skriver og skriver, imens jeg skæver til babyalarmen, og jeg taber koncentrationen hver ENESTE gang han vender sig, taber sutten eller på anden vis gør væsen af sig. Men jeg bliver færdig.

Og det ved jeg, at der er mange mødre derude der også gør! Jeg ved der er mange der tager langt sværere uddannelser end den HF jeg er i gang med, og I er RØV seje, hver og en.

 

Jer der trodser trætheden, jer der har hoppende bogstaver på skærmen og i bøgerne, jer der har lært at skæve til en babyalarm imens i stadig læser, jer der lever af en SU, eller i hvert fald kun kan bidrage med en SU, jer der har indspillet den samme mundtlige aflevering 6 gange fordi baby skriger midt i, hver gang, jer der skal nå vasketøjet EFTER i har analyseret folkedigte eller skrevet bachelor.

Jeg har bare sådan brug for at fortælle jer, at I fanme gør det godt<3.

Det er selvvalgt, jovist. Men det ændrer ikke på, at det er røvhamrende hårdt. I har taget det bedste valg for jeres familie, og i har tilsidesat cafébesøg, lange ture i shoppingcentre for at glo på babytøj, og middagslure ”når baby sover”, og det har i gjort for at forfølge jeres fremtidsdrømme! Det er sejt.

Og med dét, siger jeg også at jeg selv er det.. Og det er OK piger. Det er OK, at tage hatten af for sig selv i ny og næ – Det har jeg lært med tiden <3

boah