Vores baby er talentløs!!!!

……Lød det opgivende fra mig, da Noah havde ligget på maven i flere minutter, med snotten direkte ned i tæppet, uden overhovedet at gøre mine til at løfte det lille hoved en millimeter. Bedre blev det ikke da jeg smuttede ind i min mødregruppe på Facebook, og så den ene baby efter den anden, der rullede rundt, fra mave til ryg, og ryg til mave – og det er præcis hvad denne blog skal handle om;

 

Hvordan vi stresser hinanden ved konstant at sammenligne vores kroppe og unger.                                                                                                           

hovedddd 

 

 

I graviditeten var det maverne. ‘Hvorfor er jeg så lille???’ Tænkte jeg hundredevis af gange. ‘Kan man overhovedet se jeg er gravid?’ Spurgte jeg min kæreste selv i 9. Måned, og de store runde maver dukkede op overalt på Facebook. Jeg husker det som lykken da en Matas-medarbejder påpegede min tilstand, for så kunne man jo faktisk se det uden at vide det! Og ligesådan kunne jeg læse om de store runde mødre i Facebookgrupperne der var så trætte af deres store maver, og at folk altid påpegede det; ‘luksusproblem!‘ ….Tænkte jeg, og det samme gjorde de nok om mig.

 

gravid

 

 

 

Så kom han til verden, og så tager det fart! Hvem får først en baby der sover igennem? Hvem kan amme? Hvem får først det bevidste smil? Grin? Hvilken baby lærer først at gribe fat i legetøjet? Finder først sine fødder? Hvem har den første baby der løfter hovedet længe ad gangen! Og for Guds skyld: hvilken baby kan først rulle????

 

Noah er ikke så gammel, men jeg kan nemt spå ud i fremtiden; hvem kravler, hvem går først, første ord, og så videre, og så videre.

 

Og så tilbage til ham Noah-boah, som jeg var sikker på var talentløs! Ligeså stille løftede det lille hoved sig, og pludselig en dag virkede det også mere bevidst når han fangede legetøjet. Der var jeg bare blevet så stresset over at ‘alle de andre kunne’ at jeg ikke tænkte ‘stærkt skat, hvor er du dygtig!!’ Men ‘det var fanme på tide knægt‘ – og jeg kan mærke at det ødelægger min glæde og stolthed, mere en jeg troede det ville;

Jeg tror ikke Noah er decideret bagud eller langsom i sin udvikling, han er bare ikke hurtig – og hvad så?

 

hoved

 

Det er sjovt nok altid de mødre med unger der sover igennem, eller pludselig ruller fra ryg til mave som man hører om, men jeg lover jer, at der findes mange flere med børn som Noah – der ikke er den første til alting.

Derfor en idé til alle jer mødre, der stadig har unger der ikke sover igennem, ikke ruller selvom alle de andre gør, eller går og gemmer på det første ord, lidt længere end de andre i mødregruppen:

Slap af! <3 lige pludselig er de så store, at du vil have glemt alle de bekymringer, og kender du måske en 10 årig der ikke selv løfter hovedet? 😉

 

 

“Der er altid noget man er god til… Du skal bare finde ud af hvad det er” – Siger Gummi Tarzan om livet – og så kan det godt være at Noah hverken ruller, eller sover igennem, men beatboxe! Dét har hans far lært ham ;o)

 

 

hooooved