Student!

Jubiii, så fik jeg endelig min hue på! 12 eksaminer er nedlagt, og det er en KÆMPE lettelse! 🙂 Jeg havde sådan en dejlig dag med den tætteste familie og glæder mig til min ædru vogntur på lørdag. Mange spørg mig om det ikke er mega trist ikke at kunne indtage alkohol og fejre huen på den måde. Mit svar til dette er; Nej da! Jeg kan sagtens have det sjovt uden og specielt når jeg ved hvilken fantastisk gave jeg får ud af det 🙂 Så det bliver ikke til mange trekanter, huse osv i mit kantbånd, men er sikker på jeg stadig vil mindes denne uge som en af de bedste, mange år fremover. image

Samtidig er vores nye bolig klar til indflytning imorgen! Så kan love jer for jeg har haft travlt med at pakke, samtidig med jeg skal nyde de her dage og “feste”. Det hele skal nok blive super godt, det er et helt nyt kapitel der starter for os 🙂

Vi tager tingene stille og roligt, vi vil gerne hurtigt på plads, men det skal stadig ikke være stressende og det skal være ordentligt alt sammen!

Jeg kan også tydeligt mærke at vores baby bliver større og stærkere nærmest dag fra dag, sikke nogle dejlige store puf han kan give fra sig. Jeg hygger om ham hver dag når jeg kan mærke ham, og snakker helt automatisk med ham. Jeg ved jo at han kan høre mig 😉 Jeg glæder mig så meget til at se ham og holde ham. 15 uger endnu til termin, det begynder at gå stærkt, og så alligevel ikke. Man er vel altid lidt utålmodig 😀

Det var alt fra super glade mig! 🙂

image