Hvad har man brug for når baby kommer til verden ?

Baby og musthaves

Rigtig mange kommende forældre spørger dem selv om, hvad de har brug for når baby ankommer. Hvilke ting kan man ikke undvære, hvad er smart, hvad havde andre gode erfaringer med osv. Der findes sindsygt mange ting til baby, og man kan hurtigt købe sig fattig, inden den lille guldklump overhovedet er kommet til verden….

Første gang jeg var gravid, fik jeg udleveret den obligatoriske pjece fra jordmoderen “Gravid første gang”. Som alle andre ængstelige kommende førstegangs forældre kiggede jeg ivrigt i den, og fulgte især med i, hvor stor baby var i maven, og hvad der blev udviklet i netop denne uge. Men i pjecen var der også en huskeliste. Ting der var gode at have klar, når baby kom til verden. Jeg har ikke bogen mere, og nu hvor det er tredje graviditet, ville den nok heller ikke blive brugt synderligt meget 😉 Men jeg kan huske at den var lang den liste…. MEGET lang. Med alt fra bodyer, hue og strømper, til barnevogn, lift, lagner mm. Når man ikke har prøvet det før, så ANER man faktisk ikke hvad man har brug for, eller hvor meget af det forskellige for den sags skyld. Pjecen var udstyret med en lille boks ud fra hver ting, så man fint kunne hakke af, når man havde fået købt den pågældende ting. Der var ærlig talt mange af boksene der ikke var hakket af hos mig. Dels fordi jeg ikke helt kunne se pointen med det hele, men også fordi jeg tænkte, at der jo ikke var nogen deadline for, hvornår jeg skulle købe det, og måske jeg gerne ville mærke behovet for det inden jeg købte det.

Så nej, vores første barn havde ikke en lift, eller en slyngevugge, babynest eller en bamse med lydende fra livmoderen….. Vi havde som langt de fleste andre været ude og investere i en barnevogn, for det her billede af at trille afsted med den lille, fuld af overskud og lykke og komme ud og VISE verden at man var blevet forældre, det var også indprentet hos os. For man SKAL da have en barnevogn skal man ikke? Vi havde også købt en vugge, for baby må jo for guds skyld ikke sove sammen med forældrene. Og så havde jeg en vikle. Min elskede strækvikle, som vores søn faktisk stort set boede i de første 6 uger, for jo mindre jeg havde lyst til at rende og bære ham i armene hele dagen (og det blev lidt hårdt for skuldrene), så var det viklen, for ligge alene eller ligge i barnevognen DET gad han ikke….. Dengang tænkte jeg at der var noget galt med ham, eller med mig måske, for når man får af vide at nyfødte sover et sted mellem 18 og 22 timer i døgnet, og min så bare SLET ikke gad, så måtte der jo være noget galt. Så den dyrtindkøbte barnevogn blev ikke brugt, og jeg tror faktisk han var over en måned gammel første gang vi kom ud og trille en lille tur med den. Det føltes som en sejr, hvilket billedet nok også illustrerer.

 

IMG_8334

 

Vuggen slæbte vi frem og tilbage, og knap 3 uger efter fødslen havde jeg akut hold i ryggen, af at tage ham op og lægge ham ned i den igen alle de gange i løbet af natten. Den stod ved siden af vores seng, hvilket betød, at jeg løftede i en meget dum stilling hver gang. Han røg op i vores seng og vuggen blev stillet ind i hans værelse og kom ikke ud igen, indtil den fandt sin endelige plads i skuret. Lillebror kom aldrig i den.

Vi havde selvfølgelig også anskaffet os et puslebord og en fancy blespand der skulle holde lugten inde (ps, didn’t happen!). Blespanden røg hurtigt ud, og puslebordet blev mest et irritationsmoment, da det var SÅ stort at det egentlig bare var i vejen. Ofte skiftede jeg faktisk også bare bleen på ham, der hvor vi nu var, enten på sofaen eller i sengen, så det kunne vi nok godt have sparet at købe.

Hvad så anden gang

Så da lillebror skulle komme til verden, var der flere af tingene vi havde erfaret, at vi faktisk ikke havde brug for, og stort set aldrig havde brugt. Vi havde haft ALT for meget tøj – og det var endda til trods for, vi ikke havde købt så meget som anbefalingerne lød på. Så meget af det i de første 3 størrelser var ubrugt, og eftersom det blev endnu en dreng, var vi faktisk ikke ude at købe noget nyt tøj. Barnevognen havde vi stadig, og storebror havde også brugt den – dog mest i dagpleje til at sove middagslur – forsøgte vi herhjemme blev det til 25 min og så kunne jeg ellers stå og vugge og spille idiot, for at forsøge at få det lille menneske til at sove videre.

I mellemtiden var der kommet flere nye “must-haves” til, men der var ikke rigtig nogle af dem jeg følte mig tiltrukket af. Viklen blev igen brugt i STOR stil og lillebror kunne snildt sove tre timer i den, mens jeg rendte rundt og lavede alverdens ting – forsøgte jeg at lægge ham fra mig (også selvom han blev svøbt, eller lå med noget der duftede af mig, eller kunne høre mig, eller eller eller) så vågnede han efter 5 min. Fik jeg ham til at falde i søvn selv, altså ikke på mig eller i mine arme, sov han 25 min og så vågnede han. Så viklen blev det. Min slidte, brugte fantastiske vikle.

Men da jeg var på barsel med nr 2 var der noget der langsomt gik op for mig….. mange af de ting der sælges og idag anses som uundværlige, er i virkeligheden ting, der er udviklet for, at vi kan have hænderne frie og lægge baby fra os, UDEN at baby skal reagere på det. Men at reagere på ikke at være i sin mors arme, ikke at kunne mærke hendes nærhed, ikke at kunne dufte hende og høre det velkendte hjerteslag, det er ikke unaturligt for en baby. Det er rent faktisk ganske almindeligt og endda meget sundt – for baby har et overlevelsesinstinkt der hedder “jeg er afhængig af at nogen passer på mig, derfor vil jeg gerne være tæt på nogen”. Men som nybagte mødre (og ja allerede inden vi har født), bliver vi bombarderet med ting man skal huske, skal undgå, ikke må gøre osv. Mange af de råd går stik imod vores natur og stik imod babyers natur. For baby skal helst lære at sove for sig selv, falde i søvn selv, ikke ammes i søvn, ikke vugges i søvn, de må ikke sove på os eller ved siden af os osv osv…. Men helt ærligt. Hvis vi nu lige skærer de trygge rammer væk som vi har skabt i vores del af verden, og skruer tiden tilbage til jordhulen – eller blot tænker på mindre rige samfund, hvor man bor i lerhytter osv – hvor mange babyer ligger mon så for sig selv? Hvis vi prøver at kigge på nogle af de fattige lande, så bærer de jo faktisk rundt på deres babyer og børn hele dagen til de er store nok til at gå selv…

Billedresultat for babywearing around the world  Billedresultat for babywearing around the world  Billedresultat for babywearing around the world

Det kræver et stykke stof – ikke engang så fancy som dem de fleste bruger herhjemme, for vikling og det at bære sit barn er faktisk blevet mere almindeligt herhjemme 🙂 Barnevogn, klapvogn, lift, babynest, vugge, slyngevugge mm….. det findes ikke der og deres børn overlever uden. Mødrene overlever uden. Prøv lige at tænk på hvor mange penge det koster at erhverve alle de ting (og hvor meget det hele fylder!) Og prøv at tænke på hvordan babyerne har det <3 Altid tæt på mor, kan mærke hendes varme, høre hendes stemme og hendes hjerte. Jo mere jeg tænker over det, jo mindre tror jeg at vi har fat i den lange ende herhjemme, med alt det gear vi får prakket på nakken, som alt sammen forsøger at adskille os fra vores babyer hurtigst muligt. Mange af tingene er ikke engang sikkerhedsgodkendt, da det for mange producenter handler om, at lave det flotteste og mest lækre design, som flest mulig forældre vil have lyst til at investere i, og ikke det mest sikre.

Hvad gør de fleste forældre

Det er blevet meget normalt at være medlem af en terminsgruppe på Facebook, når man venter sig. Det var jeg også – et par måneder og så meldte jeg mig ud (mere om det en anden gang). Men det slog mig virkelig, HVOR meget den her adskilleseskultur har vundet indpas, og mange af dem i gruppen havde allerede købt barnevogn, lift, babynest, barnevognspude (til når baby kan sidde, eller næsten sidde), puslebord, babyalarmer, vugge mm INDEN de var halvvejs i graviditeten!. Jeg prøver ikke at hænge nogen ud, for det er normalt, det gør de fleste, men jeg synes det er skræmmende, og jeg kan ikke lade være med at blive lidt ked af det både på babyernes vegne, men også på mødrenes, for de har allerede indprentet en forestilling om, at alle disse ting er nødvendige, at baby skal sove for sig selv, gerne i barnevogn eller vugge, og så langt fra mors hørerækkevidde, at en babyalarm er nødvendig. Det synes jeg er trist, for af erfaring (fra de klienter jeg kommer ud til, og de mødregrupper jeg er ude i) vil rigtig mange af dem føle en nederlagsfølelse over, at de ikke kan få deres baby til at sove i vuggen… at baby ikke vil ligge i barnevognen og ikke vil sove i liften. De vil blive frustrerede, kede af det og begynde at tvivle på dem selv, for hvad er der galt med deres baby? Og der er INTET galt (eller nogle gange kan der være en spænding der driller i nakke eller ryg, eller en mave der skaber problemer, men det er ikke det jeg mener) de er bare babyer, med ALLE de behov, som der følger med, når man kommer til verden og INTET kan selv og er fuldstændig afhængig af andre. Så det er så synd at de sidder og tvivler på dem selv, og oplever en masse tvivl og frustration de kunne være foruden.

Så en dag, da de var en der lavede et opslag i gruppen om hvad man skulle bruge når baby kom til verden svarede jeg: “dig selv og din baby”….. For det er i virkeligheden alt der er brug for. Der er så nogle ting der er meget handy, som fx bleer (men ikke et must, der er jo nogle der kører blefri fra day one og blot lærer deres babys signaler at kende når de skal lave number 1 og number 2 :-)) og en vikle, så man ikke behøver at tænke på om man taber baby hvis man selv lige lukker øjnene på sofaen mens den lille er i viklen og sover. Tøj hvis man påtænker at bevæge sig uden for en dør, ammeindlæg hvis man gerne vil amme og ikke gider lække på samtlige bluser osv. Men det er alt sammen ret simple ting og de fylder ikke lige så meget som barnevogn, lift, skråstol osv gør. Hvis man har bil og er afhængig af at køre, skal man selvfølgelig også have autostol eller kørelift, det siger loven 😉

3. gang er lykkens gang

Så hvad så her 3. gang? Hvad når det (måske) sidste skud på stammen kommer til verden? Hvad er mine must haves og hvad har jeg klar til når baby kommer? Min vikle….. thats it – og så har jeg købt moderne stofbleer denne gang, for med to unger der allerede har været igennem engangsbleerne, syntes jeg alligevel jeg har være ansvarlig for at producere nok affald, som naturen skal bruge mange hundrede år på at bedbryde. Jeg ved ikke om barnevognen kommer i brug – jeg tænker ikke jeg gider puslebordet. Jeg skal stadig ikke have en babynest, eller en lift – vi har en babyalarm, men den er ikke blevet brugt til den mindste i hvert fald det sidste halve år og som udgansgpunkt tænker jeg, at den lille ny skal sove enten hos mig, på mig eller tæt nok på, til at jeg ikke behøver en alarm til at høre hvis der er brug for mig. Vi har samme autostol som de to andre har brugt, så må vi se hvornår den bliver nødvendig at tage i brug. Og ellers tager jeg tingene som det kommer 🙂 For jeg ved ikke hvad får en baby jeg får, og jeg ved ikke hvilke behov den har, men som udgangspunkt tænker jeg, at det eneste den har behov for det første laaaange stykke tid er mig og min nærhed. Hvis jeg ikke selv rådgav i det, ville jeg lægge nogle af de penge til side, som der ellers bliver brugt på udstyr, til en ammevejleder – for i min optik er det langt mere anvendelig at bruge 1500 kr på at få hjælp til at få amningen op at køre, så det ikke skal være en kamp og en frustration, end at have en matchende babynest, puslepude og barnevognspude…. Alt det udstyr løber hurtigt op, og jeg tror filmen knækkede for mig, da jeg en dag stødte på en vibrerende pude, man kunne spænde baby fast på, som kunne berolige ens baby….

Billedresultat for vibrating pillow for babies

En masse trætte mødre, der utvivlsomt ikke havde haft den letteste start på tilværelsen som nybagt mor, kastede sig over det og spurgte hvor man kunne købe den… lige der gik mit hjerte lidt i stykker og jeg begyndte for alvor at tænke over, hvordan vi opfatter vores babyer og hvad det er for en barndom vi tilbyder dem 💔 Jeg kan sagtens forstå man kan være overvældet og udmattet som mor…. Min første søn skreg i 8 måneder fordi han havde problemer med maven og det eneste sted han kunne finde ro, var på min mave. Nr to syntes livet var hårdt allerede fra start og ville KUN mig indtil han var halvandet år. Jeg har grædt utallige tåre, følt mig frustreret, magtesløs, som den værste mor…. tænkt at jeg slet ikke magtede opgaven og de ville være bedre stillet uden mig…. Jeg kan sagtens forstå at man kan være SÅ træt og SÅ udmattet, at man slet ikke kan magte mere babygråd og ikke aner hvad man skal gøre for det lille menneske…. men jeg kommer ikke til at forstå en vibrerende pude, der skal simulere beroligende bevægelser. Jeg kommer ikke til at forstå, at vi bliver rådet til at lægge baby i lift, vugge eller barnevogn og bare blive ved med at prøve til trods for de skriger og giver udtryk for det SLET ikke er det de vil….. jeg kommer aldrig til at forstå, at vi får af vide at vi giver vores babyer dårlige vaner, hvis vi ammer dem i søvn, holder dem når de har brug for det, og sover sammen med dem. Jeg kommer aldrig til at forstå det, for det er ikke naturligt.
Jeg ved ikke hvornår friamning, langtidsamning, samsovning og i favn principperne blev fy ord og unaturligt. Og MME, tidlig adskillelse fra baby og vibrerende puder blev helt almindelig og endda det der blev anbefalet….. Rent personligt tænker jeg at vi tog den forkerte vej et godt stykke tilbage, og blot er fortsat ud af den blindt. Til stor glæde for diverse producenter, der tjener fedt på alle de ting vi tror vi har behov for, når baby kommer til verden. Men jeg vil ikke fortsætte ned ad den vej, og jeg er overbevist om, at både jeg selv, men også min baby bliver langt gladere, hvis jeg blot lytter til dens behov, i stedet for en masse “kloge” mennesker, og førsøger at imødekomme dem på bedste (og mest naturlige) vis. Jeg ved i hvert fald at det at lytte til mig selv om min baby, trods andres meninger, gjorde en verden til forskel fra første til anden gang, så jeg har ikke planer om at ændre det tilbage 😉 Så må alle andre mene hvad de vil, men jeg VED at jeg er den bedste for min baby, ligesom du er for din, og der er INTET unaturligt i, at de hellere vil os, end en sølle erstatning <3