Den “søde” ventetid

Lige nu befinder jeg mig i det der underlige limbo hvor man bare venter….. jeg har termin om en uge, og jeg er VIRKELIG dårlig til at håndtere denne ventetid. Jeg har ellers prøvet det to gange før og jeg er endnu ikke gået over tid, så jeg ha egentlig ikke nogen grund til at være utålmodig. Men den der følelse af, at der skal til at ske noget kæmpe stort, og man ikke ved hvornår og bare kan rende og vente, den er altså svær. Alt er klar, fødekaret er pustet op, der er lavet plads i stuen, håndklæder er fundet frem, en taske er pakket just in case, tøjet i de første størrelser er sorteret, kamerabatterier ladet op, og huset fyldt med nærende mad og hvad end jeg skulle få lyst til under fødslen…. og så er der bare ventetid. Og to små kommende storebrødre, der heller ikke helt forstår hvad der skal ske, hvornår osv.

 

Jeg burde slappe af, bare nyde tiden, mentalt gøre klar til endnu et lille menneske melder sig ind i familien. Forberede mig på den manglende søvn, dage der ikke består af meget andet end amning og bleskift, mad der indtages med en hånd osv, men jeg er virkelig dårlig til det. Jeg havde min første rigtige barselsdag idag hvor jeg INGEN planer havde. Jeg havde virkelig en ambition om bare at slappe af, sidde på sofaen med en kop te, finde et eller andet i flimmeren og bare lave ingenting, men NØJ hvor er jeg dårlig til det. Teen blev kold inden jeg nåede over og drikke den, for jeg fik en idé og måtte lige skrive til 6 kvinder om en idé til samarbejde jeg har 😂 Så var der lige et par mails jeg svarede på, og det ledte til at jeg begyndte at rydde op i min indbakke. Så satte jeg en vask over, lagde tøj på plads for alle 4, pakkede pusletaske, tømte opvasker, klarede opvasken og køkken, lavede frokost og så kom jeg i tanke om teen 🙈 Ungerne blev hentet, aftensmaden lavet og så gik jeg ellers igang med at ordne skabet med håndklæder og sengetøj (hvorfor ved jeg ikke)…. så meget for en afslapningsdag.

Hvordan takler man den ventetid

 

Jeg forstår virkelig godt de kvinder, der går over tid og begynder at blive en smule utålmodige og ikke helt ved hvad de skal gøre af dem selv. Man render i mange måneder med den der magiske dato i hovedet, og så kommer dagen og intet sker. For mig tror jeg det denne gang handler om at det hele ligesom er sat på pause indtil baby kommer. V skal flytte og jeg er sgu ikke særlig behjælpelig med den her mave. Jeg kan ikke løfte ting, ikke male og ikke hjælpe særlig meget. Jeg er selvstændig og har tusinde ting jeg gerne vil, men jeg vil også gerne give mig selv og min baby en rolig start, så jeg vil ikke rigtig sætte nye ting igang, men nøj hvor er det svært når idéerne bare popper og jeg føler jeg har SÅ meget energi til at søsætte nye projekter. Så er der mine to lækre unger, der glæder sig til at blive storebrødre og siger til babyen den skal komme ud. Maven er i vejen når vi leger, putter, ja bare når jeg giver dem et kram.

Men omvendt ved jeg også hvor kæmpe en omvæltning det bliver, når den lille ny kommer, og at det meste af min tid vil gå med baby. Så det er sgu svært. Jeg tror jeg vil prøve igen i morgen…. bare at slappe af, gøre noget godt for mig. Spise noget lækker mad mens jeg har to hænder til at lave OG spise det, mediterer, forberede mig mentalt, trække vejret dybt og minde mig selv om at baby kommer når baby er klar – også selvom mor her er MEGA klar :-p Og så forsøge at ignorere de 7000 plukveer i timen, ninjasparkene i mavene og de knap så fede vedvarende, gentagende los på indersiden af min hofte, der får det til at føles som at min krop er ved at falde fra hinanden. Baby skal nok komme…. lige om lidt <3

Hvis du gerne vil hjælpe din krop med at blive klar og give den gode føde vibes, så kan du give den gas med punkterne og zonerne i denne video 🙂

fødsel