Nyfødt og familiebesøg

Der var en ting jeg tænkte sindsygt meget på op til min sidste fødsel af min søn nr 2, og det var hvordan den første tid som nyfødt skulle forløbe. Altså der var jo helt klart ting jeg ikke var herre over, men det jeg især tænkte på, det var hvordan de første par uger skulle forløbe, med familie og venner der skulle se det seneste nye skud på stammen.

 

Den første tid som nyfødt

I flere år har jeg ikke brugt parfume, heller ikke skyldemiddel. Jeg har astma og er ikke super god til røg, så alle de års clean living har gjort, at jeg er blevet rimelig følsom overfor lugten af parfume, skyldemiddel og røg. Det fik mig til at tænke på, hvordan det må være for en nyfødt, at komme over i armene på en, der er badet i parfume, eller lige har røget en cigaret. Kald mig bare sart, men jeg synes ikke om tanken. Men hvad fanden gør man så lige, når både min og min kærestes far ryger, og stort set alle bruger parfume eller skyldemiddel? Så er der ingen der må holde den lille fis? Jeg ved at jeg er talerør for min baby, for den kan ikke selv give udtryk for om det er rart at ligge der og lugte til et askebægre (jeg tænker det ikke er), men åh hvor man heller ikke orker at blive kaldt sart eller for meget, eller at nogen bliver fornærmet. Men jeg har da vel for søren ret til at bestemme har jeg ikke? Og jeg kan da ikke være den eneste der står i det dilemma….. Men åh hvor er det svært når man har nogle ønsker på ens babys vegne, som man godt er klar over, ikke lige harmonerer med andres måder at leve på.

 

Tredje gang er lykkens gang eller…

Tredje gang er ikke blevet lettere, og jeg render virkelig i et dilemma omkring hvad jeg skal gøre til januar når jeg igen står med en nyfødt. For min søster havde haft lånt mit ventetøj og da jeg fik det retur, nyvasket og det hele, var jeg lige ved at kaste op. Hun havde brugt skyldemiddel og jeg kunne ikke være i nærheden af det i 5 sekunder uden at få kvalme og ondt i hovedet, og da slet ikke have det på. To vaske senere og tre dages udluftning har stadig ikke gjort tricket. Jeg ved godt det kan lyde totalt hysterisk og overdrevet for en der ikke har det på samme måde, men det er efterhånden rigtig mange år min krop har vænnet sig til at være foruden, så jeg har ikke rigtig noget at skulle have sagt her. Det er en naturlig reaktion på noget unaturligt, og jeg kan jo bare undgå det, men hvad med min baby? Den er jo heller ikke vant til at blive bombarderet med røglugt eller parfume….. Det er jo skide svært, for en ting er at sige at folk ikke lige skal have røget lige inden de kommer på besøg (og alene det ville være umuligt at håndhæve, for min far bor på Møn og har en times kørsel hertil, og tænder en smøg som noget af det første om morgenen, og plejer også at “ryge af” inden han kommer, og svigerfar slukker normalt cigaretten på vej ind af havegangen), men hvad med parfume og skyldemiddel? Jeg kan selvfølgelig spørge pænt om man ikke kan lade være med at tage parfume på lige den dag, det er der ingen der dør af, men skyldemiddel sidder jo i tøjet og kan være lige så voldsomt som parfume.

Er jeg den eneste der har disse tanker? Hvad gør du?