Har navnet en god historie?

Har navnet en god historie?

Har navnet en god historie?

Navnet, ja det kære navn som vi skal finde til vores kommende guldklumper kan det være noget af en process at nå frem til. For nogle har ønsket om et bestemt navn været der lige så længe de kan huske tilbage, og for andre som mig kan man gå helt blank.

I går blev listen udgivet over de mest populære navne givet i 2015 (se her), og på første pladsen over drengennavene så jeg, at William var blevet nr 1.
Det gav flashback til da min første dreng Lukas kom til verden for 15 år siden.

Jeg er typen der ingen ideer havde til hvilket navn vores kommende barn skulle have, og jeg var så heldig, at min kære ex-mand kom hjem og foreslog Lukas. Det føltes let og fint så det sagde jeg straks ja til, så da han dukkede op og det stadig føltes rigtig så blev det det.
Mellemnavnet er så fyldt med historie. For i min fars familie hedder rigtig mange mænd Villiam men med enkelt V og det synes vi skulle gå videre nu da vi havde fået en dreng. Men V blevet ændret til et W da min ex-mand er halvt engelsk, halvt svensk, så for at ære det engelske blev det til William.

Sjovere er historien da lillebror Gabriel kom 7 år senere. Den samme procedure skete med fornavnet som med Lukas, men mellemnavnet har en god, historie.
Denne gang synes vi det skulle have rødder fra det svenske og Edward kom på banen som et navn der havde rejst gennem tiderne.
Så da vi hørte historien om én særlig Edward der havde giftet sig med den tidligere svenske konges elskerinde var vi solgt.
Så vores kære nr. 2 blev døbt Gabriel Edward og har en god historie med sig og det er ret vidunderligt synes jeg.

Navnet er så stor en del af vores person og derfor bruger vi også meget tid til at finde det som vi synes er rigtigt til vores barn. Rigtigt for os og for det kære barn vi får i vores hænder. For egentlig er det ikke så vigtigt, om det er populært eller ej, det ændre sig hele tiden, men vigtigst af alt er, at vi bliver fyldt med kærlighed når vi siger det navn.

Ønsker jer en vidunderlig proces med at finde navnet til jeres kommende barn.

De vidunderligste hilsner

Lotte Søs
Vidunderlige uger teamet

 

Tigerspring

Et spring er en pludselig forandring i barnets mentale udvikling. Det fortæller, at der sker et fremskridt. Udviklingsspring forekommer hos alle sunde børn omkring de samme alderstrin, hos den ene i stærkere grad end hos den anden. De sker i forbindelse med forandringer i hjernen, der medfører en ny opfattelsesevne. Et spring består af to faser:

1. Den vanskelige periode, som er kendetegnet ved, at barnet er mere omklamrende, grædende og humørsvingende, end det plejer. Barnets udvikling kan stå stille eller måske endda gå tilbage. Forældrene kan blive bekymrede eller endda irriterede.
2. En periode, hvor der bliver gjort nye opdagelser, eller hvor tingene bliver gjort på en ny måde. Barnet har fået helt nye interesser og er blevet mere selvstændigt.

Om de Vidunderlige Uger

Du kan læse om de 10 forudsigelige mentale udviklingsspring, også kaldet Tigerspring, i bogen “Vidunderlige Uger”. Bogen er skrevet af forsker parret Frans X. Plooij, Ph.d. og Hetty van de Rijt, Ph.d. og er baseret på over 35 års forskning i forældre-barn interaktioner.
Bogen kan købes fordelagtigt her på min-mave og du kan læse mere om de vidunderligste uger på www.vidunderligeuger.dk