Klappe, klappe kage

Klappe, klappe kage

Klappe, klappe kage imorgen skal vi bage. Mor hun synger der ud af og jeg morer mig, kors hvor jeg morer mig. Det er jo helt vildt sjovt at klappe. Jeg huske den første gang da jeg fandt ud af, at jeg havde hænder, det var ret syret, kæmpe store blæksprutter som bevægede sig foran mine øjne. Ikke at jeg helt havde fattet, at det var mine, men lad nu bare det være. Så skete det senere, at jeg forstod at jeg kunne noget med dem. Jeg kunne række ud med dem og så kom det helt vilde øjeblik, da jeg forstod at jeg kunne bruge dem til at holde på noget. Hvilken fest! Det var godt nok ikke særlig bevidst ej heller særlig koordineret i starten… men visse vasse alt har jo en begyndelse.

Nå, men det nyeste er så denne her sang som mor og far bjælder der ud af med. Det er så sjovt… og de synes jeg er mega cute når jeg klapper, for jeg er jo stadig der hvor det hele er lidt nyt. Så jeg sidder spændt og venter på de synger og så skal vi klappe på nogle bestemte tidspunkter og jeg falder lidt ved siden af.

Så klappe det kan jeg nu, er ret skrap… den eneste klage er, at jeg jo faktisk ikke får kage hver gang. J

 

De vidunderligeste hilsner

Fra
Den vidunderligste baby

 

En verden af begivenheder – spring 4

Den næste opfattelsesverden er en verden af ‘begivenheder’. Før dit barn foretog dette spring, var han kun i stand til at opfatte én glidende overgang ad gangen. Nu kan han helt selv se, høre, lugte, smage, føle og endda frembringe en kort serie af “glidende overgange”, “mønstre” eller “sansninger”. Det kan f.eks. være at opfatte en bold, der hopper, eller en hånd, der vinker, eller at gribe fat i noget med hånden. Dit barn elsker de klassiske børnesange med tilhørende fagter, som f.eks. “Klappe klappe kage”

Om de Vidunderlige Uger

Du kan læse om de 10 forudsigelige mentale udviklingsspring, også kaldet Tigerspring, i bogen “Vidunderlige Uger”. Bogen er skrevet af forsker parret Frans X. Plooij, Ph.d. og Hetty van de Rijt, Ph.d. og er baseret på over 35 års forskning i forældre-barn interaktioner.

Bogen kan købes fordelagtigt her på min-mave for 150,- kr. + porto og du kan læse mere om de vidunderligste uger på www.vidunderligeuger