At lære noget på en besøgsbondegård

Børn_og_dyr

Nogle gange er det de små udflugter, der er de sjoveste! Glem forlystelsesparkerne og de store udstillinger, for hvis I skal have det rigtig sjovt sammen, skal I tage ud til en besøgsbondegård for børn eller en kæledyrszoo.

Fra udviklingsspringet ”kategoriernes verden” og frem kan dit lille barn lære helt præcis, hvad der er hvad. Hvad er en gris? Hvad er en ko? Faktisk er barnet på dette tidspunkt ved at kategorisere verden omkring sig. Så efter al den hårde indlæring er det helt klart på sin plads med en tur til en besøgsbondegård.

Sjov på besøgsbondegården: På en besøgsbondegård handler det hele om at komme tilbage til naturen på en meget børnevenlig måde. Tag gummistøvlerne på, gå rundt i mudderet, lugt til dyrene, hør nogle sjove lyde … det vil dit barn være helt vild med. Hvordan barnet nyder oplevelsen, er afhængig af dets alder. En yngre baby vil specielt nyde indtrykkene på gården, mens et lidt ældre barn vil kunne lide dyrenes forskellige lyde og være fuldstændig begejstret over deres sjove lyde.

En lille tumling elsker at klappe marsvinene og gå fra det bur til det andet og aflægge hvert enkelt dyr ”besøg”. Og en ældre tumling vil med glæde hjælpe gårdejeren med hans/hendes pligter, samle æg og tage sig af dyrene. En besøgsbondegård er kort sagt sjov for alle aldre!

At skabe kategorier på besøgsbondegården: Du har sikkert allerede læst dusinvis af bøger for dit lille barn om køer, grise og andre af bondegårdens dyr. Barnet ved, hvordan de ser ud på papir eller en skærm. Men i levende live er det noget helt andet! Ved at se et dyr i levende live (og ikke bare få et hurtigt kig på en ko fra bagsædet af bilen, mens I kører forbi den) kan barnet skabe forbindelse mellem billedet af en ko på papir og en ko i virkeligheden. Ved at høre en ko muhe kan dit barn skabe forbindelse mellem den måde, du siger ”muh”, og den ægte vare. Det gør barnet i stand til at vide præcis, hvad en ko er, hvordan den ser ud, og hvordan den lyder. Og det gør, at barnet så at sige finder ud af, hvad der hører til i ko-kategorien, og hvad der ikke gør.

Det lyder simpelt for os voksne, men for et lille barn, der stadig prøver at få styr på disse ting, er det ikke let! For barnet er stadig ved at løse (kategorisere) spørgsmålet om, ”hvorfor en plettet gris ikke er en ko?” Den eneste måde, dit lille barn kan lære at kategorisere dyr i de rigtige grupper, er ved at se dem, føle dem, høre dem og opleve dem.

Og lad os så komme af sted ud til besøgsbondegården!