Close
Min mor har de bedste bryster!!
facebook pinterest twitter

Min mor har de bedste bryster!!

vidunderligeuger 9 oktober 2015, 07:08

Mother breast feeding her baby

De blødeste bryster

Ja, det er jo ikke fordi jeg sådan vil prale, men min mor har bare de bedste og blødeste bryster. Jeg ved godt, at alle de andre af mine venner i mødregruppen siger det samme, også dem som bruger den der flaske. Men jeg siger dig bare, jeg synes min mors er de bedste! Jeg ved også godt, at far synes det, men lige i øjeblikket så optager jeg dem det meste af tiden.

 

Du drømmer ikke om hvor lækkert det er at se den store brune plet komme nærmere og nærmere mit ansigt, lugte min mors skønne duft, varmen og det bløde bryst i min mund. Når jeg sutter, så kommer al den dejlige varme mælk lige ned i maven og jeg bliver så rolig. Min mor lærte i hvert fald hurtigt, at jeg kunne gå fra at være i max. skrig til at være helt rolig på ingen tid.

 

Jeg har jo lige været igennem en ret dårlig periode. Du ved, jeg skreg mere, synes det hele var lagt mere uhyggeligt og følte mig urolig. Og så var jeg jo gennemgribende mere irriterende, end når jeg er mig selv og er den solstråle jeg egentlig er… Og nemlig, du har ret, mit fjerde spring er lige overstået. Nu er livet ret fedt igen, for jer og for mig.

 

Men det var jo brysterne jeg kom fra… Se, fordi jeg er blevet så kvik efter det her spring, så kan jeg godt finde på at smaske med mine læber, når jeg er sulten og jeg har faktisk fundet ud af at skubbe brystet væk, når jeg ikke vil have mere mælk. Jeg siger dig det er praktisk, så behøver jeg ikke at skrige når det er nok. Og ved du hvad også? Det giver nogle helt vildt sjove episoder, for det er jo ikke altid mælkestrålen stopper bare fordi jeg gør, så nogle gange får jeg en masse dejlig mælk lige i ansigtet. Nøj hvor jeg bare stråler så!

 

Men altså…. nøøjjjj hvor er de bare dejlige de bryster. Jeg elsker også at falde i søvn i dem, når mor bare holder mig tæt og putter mig ind til hende. Jeg har besluttet mig for, at bedre hovedpuder findes der ikke.

 

Fra den vidunderligeste baby

 

Spring 4 – Uge 19 En verden af begivenheder

 

Den næste opfattelsesverden er en verden af “begivenheder”. Før dit barn foretog dette spring, var han kun i stand til at opfatte én glidende overgang ad gangen. Nu kan han helt selv se, høre, lugte, smage, føle og endda frembringe en kort serie af ‘glidende overgange’, ‘mønstre’ eller ‘sansninger’. Det kan f.eks. være at opfatte en bold, der hopper, eller en hånd, der vinker, eller at gribe fat i noget med hånden.

 

Vidunderlige Uger

 

Du kan læse mere om de 10 forudsigelige mentale udviklingsspring også kaldet Tigerspring i bogen “Vidunderlige Uger”, som er baseret på forskning, skrevet af ph.d Frans X. Plooij og Hetty van de Rijt.

 

Bogen kan købes fordelagtigt her på min-mave og læs mere om de vidunderligeste uger på vidunderligeuger.dk