Nyfødte børn kan også kede sig! – Udforsk dit barns evner

vidunderlige uger udforsk evner med dit barn

Med hver vidunderlig uge eller udviklingsspring børn gennemgår, bliver de i stand til at opfatte ting, de ikke kunne opfatte før.

Lige så snart de har gennemført et af disse udviklingsspring, er det, de har mest lyst til, at udforske deres nye evner.

Det er derfor, at nye lege, legetøj og situationer er så attraktive i forbindelse med hvert nyt stadie i mental udvikling. Og det er derfor, jeg beskriver de bedste lege og aktiviteter, du kan foretage dig med dit barn efter hvert udviklingsspring i min bog, Vidunderlige uger.

Det første udviklingsspring finder sted fem uger efter terminsdatoen. Når du ved, hvad der sker deroppe i den nye hjerne, og du ved, hvad der vil gøre dit barn glad, og hvilke lege I skal lege, vil du helt klart kunne give barnet, hvad det gerne vil have.

Men det betyder ikke, at et næsten nyfødt barn ikke kan komme til at kede sig – selv før det foretager det første udviklingsspring.

Tværtimod! Dit lille barn er endnu ikke i stand til at underholde sig selv. Som du sikkert har registreret, er det ret livligt. Og specielt temperamentsfulde babyer lægger ikke skjul på, at der skal ske noget, lige så snart de er vågne.

Drag på opdagelse i hjemmet sammen med dit barn

Giv barnet muligheden for at se, høre og røre ved, hvad det nu finder interessant (det skal selvfølgelig være under sikre forhold).

Forklar de ting, I møder undervejs. Ligegyldigt hvad det er, vil barnet nyde at lytte til din stemme. Snart vil det også begynde selv at genkende de forskellige ting.

Tag en stille og rolig ”snak”

Dit barn nyder at høre lyden af din stemme. Men hvis du samtidig har en radio kørende i baggrunden, vil barnet have svært ved kun at koncentrere sig om din stemme.

Selv om helt små børn er i stand til at skelne mellem forskellige stemmer, når de hører dem tit, kan de ikke skelne en stemme fra en anden, hvis de hører dem samtidig.

Udforsk nye ting

Placer interessante ting på oplagte steder, hvor dit barn kigger, når det er vågen.

På dette stadie vil det ikke selv være i stand til at lede efter dem.

Så for barnet er det ude af øje, ude af sind.

Eksperimenter med musik

Prøv at finde ud af, hvad dit barns yndlingsmusik er, og spil det for det. Det vil sandsynligvis være en fornøjelse for barnet.

I forbindelse med alle aktiviteter skal du lade dit barns reaktioner være din guide!