Sagde du lige “nej”?

blog171215

Men jeg vil så gerne……

Min mor og far har indtil nu været rigtig gode til at give mig lige hvad jeg vil have og hvad jeg har brug for. Det er jo helt vildt hvor dygtige de er til det og hvor meget tid de bruger på det. Det har ind imellem krævet en stor indsats at få dem til at forstå hvad det var jeg ville, men det lykkedes som regel og så har de gjort alt hvad de kunne for at gøre mig tilfreds. Se, det var ”The good old days”. For der er åbenbart forskel på, hvad jeg har brug for og hvad jeg vil have?!?! Jeg kan overhovedet ikke kende forskel, men det kan min mor og far. Siger de….     Og på det seneste er der poppet et lille, dumt ord op i deres sprog. De siger oftere og oftere ”nej” i stedet for bare at hjælpe mig og jeg bliver nød til at gøre mig endnu mere umage for at få hvad jeg vil have. Heldigvis har jeg opdaget, at jeg kan bruge min stemme og mit kropssprog på en måde, der gør det svært for dem at blive ved med at sige nej, og jeg sniger mig af og til lidt væk for at øve mine grinmasser. Mit repertoire er under voldsom udvikling og jeg mestrer allerede både nuttet, glad, ked, vred og skuffet. Men det er ikke altid let, at finde frem til den grinmasse der virker bedst, og nogle gange vælger jeg tydeligvis HELT forkert. Det er desuden heller ikke altid, at jeg har styr på hvad det er jeg vil, og så bliver det for alvor svært at kommunikere. Det hele bliver lidt et rod af gråd, nuttet, sur og rigtig, rigtig vred. Jeg har hørt udtrykket ”sammensmeltning” flere gange i forbindelse med den slags situationer og føler mig ærlig talt lidt truffet hver gang.

Samtidig er min mor og far begyndt at opdele næsten alting omkring mig i ”dit” og ”mit”. Det er smækforvirrende, for jeg har ingen som helst idé om hvordan fordelingen foregår og det virker heller ikke som om, at jeg har særlig meget indflydelse på den. Indtil for ganske nylig var jeg ellers ret sikker på, at alt hvad jeg kunne se og nå var noget der tilhørte mig. Meeeen….. sådan er det så åbenbart ikke skruet sammen. Jeg har ikke lært at tælle endnu, men lur mig om ikke der er langt flere af de der spændende ting der slet ikke er mine? Nå, pyt! Jeg er glad for det der er mit og passer godt på, at det ikke bliver deres. Og jeg har lært, at noget af det der er deres, med lidt held kan ende med at blive vores eller i bedste fald MIT. Det er lidt ligesom en leg vi leger og jeg bliver langsomt bedre og bedre til den. Sådan er det heldigvis med rigtig meget af det jeg foretager mig for tiden.

Den Vidunderligste Baby

 

En verden af principper

Når dit barn har taget dette spring, vil han/hun eksperimentere med forskellige principper dagen lang – forskellige måder, hvorpå han/hun kan nå et givet mål. Det kan være ved at gøre krumspring med sin lille krop eller f.eks. ved hjælp af følelsesmæssige strategier. Barnet begynder nu stille og roligt at kunne ”forhandle” og forstår betydningen af ”min” og ”din”.

Du kan læse om de 10 forudsigelige mentale udviklingsspring, også kaldet Tigerspring, i bogen “Vidunderlige Uger”. Bogen er skrevet af forskerparret Frans X. Plooij, Ph.d. og Hetty van de Rijt, Ph.d. og er baseret på over 35 års forskning i forældre-barn interaktioner.

Bogen kan købes fordelagtigt her på min-mave og du kan læse mere om de vidunderligste uger på www.vidunderligeuger