Tretrins guide til stormfulde perioder

baby sutter på tommelfinger

 

 

Stormfulde perioder: en tretrins guide

 

 

af Frans Plooij

 

Selvfølgelig elsker du din baby. Men har den lille også haft stormfulde perioder, hvor du har haft lyst til at lime den fast bag tapetet? Perioder hvor din baby det ene øjeblik var irritabel, grædende og omklamrende for få minutter senere at være sødere end Hello Kitty?

Det er meget normal opførsel. Som du nok har regnet ud på nuværende tidspunkt, føles livet med en baby og tumling som en tur i en følelsesmæssig rutsjebane. Op og ned, heldig og desperat, lykkelig og vred. Der er imidlertid en videnskabelig forklaring på dette.

Ved hvert udviklingsspring ændrer din babys hjerne sig drastisk. Denne nye hjernekapacitet giver din baby muligheden for at lære ting, den ikke kunne lære før.

Grunden til det er, at denne forandring i hjernen, eller mere præcist dette mental udviklingsspring, får den til at opfatte verden på en på en helt anderledes måde.

Det er som om, at den er trådt ind i en helt ny verden, og alt er ukendt for den. Den ser ting på en anden måde, hører ting på en anden måde og så videre.

Prøv at forestille dig, hvad du ville gøre, hvis din verden ændrede sig så dramatisk og pludseligt?

Du ville nok klamre dig til det eneste, du kendte og stolede på i denne nye verden: mor! Så der er faktisk en grund til disse stormfulde perioder: Din baby udvikler sig på en sund og god måde!

 

Tretrins overlevelsesguide til mor: Hvordan man kommer igennem udviklingsspringene…….

 

1. Sæt dig ind i, hvornår de vidunderlige uger finder sted, og indret dig efter dem!

Mentale udviklingsspring er aldersrelaterede og finder sted på faste, forudsigelige tidspunkter. Find terminsdatoen (ikke fødselsdatoen: Derved korrigerer du for, hvis din baby er født for tidligt, eller du gik over tiden), læg de faste perioder af mentale udviklingstrin oveni og sæt det aktuelle udviklingstrin på din dagsorden. Sørg for, at du ikke har nogle større begivenheder på programmet i løbet af de stormfulde perioder. Det vil give dig tid til din baby, og det vil hjælpe din baby med at mindske stresset ved at gennemgå et udviklingstrin … og det vil hjælpe dig!

Har du ikke lyst til at planlægge alting? Så abonner på Vidunderlige ugers gratis E-springvækkeur (Vidunderligeuger.dk) og få en e-mail med en kort beskrivelse af det kommende udviklingsspring, en uge før din baby rent faktisk vil gennemgå det, plus hvad du kan gøre for at hjælpe ham/hende igennem forandringen.

 

2. Sæt dig ind i de nye egenskaber, din baby tilegner sig ved hver ny hjernekapacitet

Sæt dig ind i, hvilken ny hjernekapacitet din baby vil opnå efter at have gennemført et udviklingsspring. Når du ved dette, er du klar over hvilke tegn, du skal holde udkig efter. Det vil få dig til at forstå din baby og se verden gennem dens øjne. Denne forståelse vil gøre dig til en bedre vejleder for din baby, når den træder ind i denne ”nye verden”.

 

3. Babyer og tumlinger vil gerne lære

Med hvert nyt udviklingsspring bliver deres hjerne programmeret til at tilegne sig ny information.

Hvorfor? Det er ikke fordi, de allerede er ved at planlægge deres karriere, men fordi de ved, at den eneste måde, de kan gøre denne nye og skræmmende verden genkendelig igen, er ved at lære de ting, deres nye hjernekapacitet tillader dem. Læs også: hvordan din babys hjerne vokser

Så hvis du som forælder ved, hvad de kan lære, hjælper du ikke bare dit barn med at udvikle sig, men giver det også muligheden for at komme ind i en mere rolig og lykkelig periode igen.

Vi snakkes ved!

Frans.