Close
Flad mave efter fødslen? Start med knibeøvelserne
facebook pinterest twitter

Flad mave efter fødslen? Start med knibeøvelserne

yoginiyoga 11 april 2012, 12:51

Flad mave efter fødslen

Efter at du har været gravid og født, er det vigtigt at få trænet bækkenbunden op igen. En stærk bækkenbund giver fladere mave, bedre sex og mere energi. Bækkenbundsmusklerne skal som alle andre muskler i kroppen trænes jævnligt. Du kan typisk starte op med knibeøvelser en lille uges tid efter fødslen (med mindre du er blevet syet bagtil). Du bør ikke begyndeat lave maveøvelser, før du har god kontakt med bækkenbunden – så kan de gøre mere skade end gavn.
Sådan gør du:

FOKUSÈR Knibet starter altid bagfra ved endetarmsåbningen lige foran halebenet. Så det er her, du skal have din opmærksomhed.

SMÅ BEVÆGELSER Bækkenbundsmusklerne er kun cirka en centimeter tykke, så det er ikke et kraftigt knib, du skal lave,  men en lille koncentreret bevægelse.

HOLD PÅ PRUTTEN Knibet skal føles som et lille løft, ligesom når du holder på luft i maven.

KNIB Knib sammen rundt om endetarmsåbningen på en udånding, hvor du samtidig  ånder ud helt ned i maven og trækker navlen ind mod rygsøjlen.

God fornøjelse.

Kærligst,
Trine