Fra amning til flaske

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om hvordan jeg kæmpede for at få en velfungerende amning, hvordan jeg havde ammet Maggie igennem et par brystbetændelser m.m. Indlægget kan du læse her. Nu er Maggie snart 4 måneder, og jeg kan desværre ikke mætte hende mere kun med min mælk. Det var lidt hårdt at høre, men samtidigt også lidt en lettelse, fordi så var det ikke fordi at jeg havde givet op, men fordi at min mælk bare ikke er tilstrækkelig nok. Jeg dropper ikke bare min amning og går direkte over på modermælkserstatning, jeg supplere bare med 2 flasker om dagen, og så må Maggie selv sige fra når hun ikke gider brystet mere. Jeg synes jo alligevel det er lidt hyggeligt at amme Maggie, selvom det tager over 1 time..

Fra amning til flaske <3

Fra amning til flaske <3

Jeg har igennem 2 uger suppleret med 2 flasker om dagen, hvilket har resulteret i at Maggie er begyndt at sove middagslure på 2-4 timer, hvilket hun absolut ikke gjorde før. Hun smiler mere, sover bedre og er mere glad. Så grunden til at hun ikke har sovet, har været pga. sult.. Spørg lige om jeg ikke føler mig som verdens dårligste mor??  🙁 Men i hvert fald, sundhedsplejersken kommer idag for at veje hende og se om hun tager nok på, eller om hun skal have flere flasker om dagen.

Jeg vil ikke kæmpe mere…

Nogle af de grunde til at jeg ikke “kæmper” mere og går i “ammebootcamp” er, at jeg hele tiden har synes at mine amninger tager for lang tid, og fordi jeg konstant er præget af dårlig samvittighed. Jeg ville sikkert nok kunne øge min mælkeproduktion hvis jeg begyndte at spise mælkebomben igen, drak hvidtøl, lå mere hud mod hud og ammede en gang i timen i et par dage. Men hvad så med Annabell? – Hun står igen med en mor der har mindre tid til hende, end hun havde jeg jeg fuldammede Maggie. Nu har jeg fået to ekstra timer foræret sammen med Annabell, idet at Maggie skal have to flasker på en dag, og jeg kan mærke på Annabell at det nyder hun. Min dårlige samvittighed er der stadig, men den er mindre, fordi jeg har mere tid med min umulige Belsebasse. <3