Fra flaske til amning

Alle taler om det, alle har sin mening om det  og for fanden hvor er det skide hårdt. Jeg ammede ikke Annabell i mere end to uger, jeg græd, jeg var ked af det – og jeg var så gal på Annabell og Jonas hver eneste gang hun skulle have mad. Jeg græd mig igennem mine amninger, og jeg lavede ikke andet end at høre om hvor sundt det var at amme, og mit barn egentlig ville blive “syg” hvis jeg hun ikke fik min mælk, og det havde Jonas også læst en del om. Jeg blev egentlig presset til at amme,og efter en meget hård fødsel, havde jeg slet ikke overskud til at kæmpe for amningen. Det gjorde så pisse hamrende ondt, og det ødelagde mig mere og mere inden i. Efter to ugers amning, gik Jonas og jeg på kompromis, hvor jeg pumpede ud, så hun kunne få min mælk på flaske – men efter 1 uge, kunne jeg heller ikke overskue det – og det faldt absolut ikke i god jord… Jonas og jeg diskuterede simpelthen så meget over den amning, jeg græd over det – og jeg er sikker på at Annabell også kunne mærke hvor frustreret og ked af det jeg var. Det hele var virkelig bare noget lort! Jeg tror ikke på, at dem som sagde, at amningen var let, har været igennem det selv, for gud hvor var det hårdt!

Spise tid

Spise tid


Annabell blev flaskebarn efter 3 uger, jeg var glad, Annabell var glad og Jonas var knap så glad. Men det var sådan det blev.

Da jeg så blev gravid med Maggie, havde jeg rigtig mange tanker omkring amningen, om jeg ville amme, hvor meget jeg ville kæmpe for det og om det overhovedet var det værd… Jeg blev enig med mig selv om, at denne gang ville jeg kæmpe for det, – men at hvis overskuddet ikke var til det, ville det være okay at stoppe. Jeg gik all in på tilbehør til amningen, uld ammeindlæg, brystpumpe, én gangsindllæg, ammetøj osv. Jeg troede virkelig på at amningen nok skulle lykkes.

Imorgen er Maggie 6 uger gammel, den første måned af hendes levetid, havde hun gulsot. Det var min motivation for at amme, jeg skulle have det gulsot ud af hendes krop. Jeg har ammet hende i alle 6 uger med undtagelse af 5 flasker(grundet jeg skulle sove, for at fungere og have overskud til amningen). Jeg har ammet mig igennem 3 brystbetændelser, jeg har de første 3 uger ammet hende hver 3. time hvis hun ikke selv sagde til og jeg fik ammet hendes gulsot væk. Amningen er stadig hårdt, og jeg har også lyst til at give op en gang imellem, men når jeg så kigger på alt det Maggie og jeg har været igennem de sidste 6 uger, så kan amningen kun blive lettere! 😀

Det jeg egentlig vil frem til i dette indlæg er, at jeg synes dem der ammer er pisse hamrende seje, og jeg ved at det er en kamp for 9 ud af 10 kvinder, så klap jer selv på skulderen! Og til de dejlige flaskemødre, der enten har opgivet, ikke har lyst eller ikke kan amme – i er mindst ligeså seje, for den beslutning om flaske er ikke altid nem – eller også har man følt et kæmpe pres fra Sundhedsstyrelsen, familie eller venner.

“En god mor sidder ikke i brysterne” – en god mor har alverdens kærlighed til sit barn, om det så er flaske eller bryst.