Han var for gammel og jeg for ung? del 1

Eller, var han?

Udklip 1

Læg mærke til årstallene

Første gang jeg mødte Jonas, var jeg 15 år og ustyrlig, kunne godt lide at feste lidt for meget, og var drengenes ven. Jeg arbejdede tilfældigvis sammen med hans lillesøster, som er 4 år ældre end mig. Vi blev en enige om at vi skulle holde en lille fest ude i deres forældres bar, og der mødte jeg Jonas på 22 år. Altså 7 år ældre end mig. Jeg var 15 år, og jeg var utrolig tiltrukket af ham. Han stod der med en øl i hånden, og han så simpelthen så sød og uskyldig ud. Han havde nogle dybe brune øjne og masser af skæg. Jeg har altid elsket mænd med skæg. Jeg blev straks enig med mig selv om, at ham Jonas der, skulle jeg altså score.. Jeg gik over til ham, og kiggede på ham med store dådyr øjne og et frækt smil, og spurgte om det ikke skulle være os to den aften. Det mente Jonas bestemt ikke at det skulle, jeg fik at vide, at jeg var for ung! Men Zenia på 15 år, tog ikke et nej for et svar, så jeg drak videre til festen og hyggede mig – det samme gjorde Jonas. Da både Jonas og jeg var blevet en del fuldere, gik jeg igen over til ham. Jeg husker at jeg kiggede ekstremt intenst på ham, bed mig selv i læben, og spurgte igen om det ikke skulle være ham og jeg den aften. Han så jo piv fræk ud, og jeg skulle bare have ham! Utrolig nok overgav han sig, og hvad der så skete efterfølgende, er da noget vi altid vil kunne huske på, og grine af. Lad mig sige det sådan, Jonas’ søster var ikke tilfreds med hverken Jonas eller jeg, og jeg skulle arbejde med hende dagen efter. Det var så akavet. 😛

Men skæbnen ville noget helt andet, end at Jonas og jeg skulle blive kærester efter den episode, for det blev til mange akavet møder med ham på grillen, hvor jeg arbejdede. Både Jonas og jeg blev drillet en del, for den episode – og jeg kunne virkelig begrave mig ned i et musehul når han kom. Jeg skrev et par gange til ham, men det var ikke altid jeg lige fik et svar fra ham. Jeg var jo så ung….

Så kom han ned på grillen en aften.  😳 

Jonas kom ned på grillen en aften og skulle spise med en af hans kammerater, som jeg kendte. Min kollega og jeg, blev enige om at vi skulle ud og spille pool, og spurgte om de ville med. De sagde begge ja. Så da Maja og jeg havdet lukket og slukket grillen og været i bad, hentede vi Jonas og Kim – og tog ind til byen og spillede pool. De andre blev fuldere og fuldere, og jeg var pinlig ædru, da jeg var chauffør. Jonas lagde faktisk an på mig den aften. Han klappede mig på skulderen, og sagde “Du er sq flink nok”. vi har haft mange grin af den scorereplik siden.. Jonas og jeg snakkede meget den aften om, at vi skulle ud og cykle sammen, hvorfor aner jeg ikke – da min kondi virkelig stinker. 😉 Jeg kunne nok godt have endt med Jonas den aften, men det gjorde jeg ikke, da jeg så lidt til en anden – som stoppede et par dage efter, da vi ikke ville de samme ting..

Så jeg skrev til Jonas igen…

Han var jo stadig sød, altså virkelig sød, og nu var jeg næsten 19 år, så måtte jeg jo ikke være for ung mere.  😛 Så jeg skrev og skrev til Jonas, og spurgte ham, om vi ikke snart skulle ud og cykle. Jonas’ svar på det spørgsmål, var om vi ikke skulle tage i biografen i stedet. Det siger man jo ikke nej til, og så var det vidst også mere en date, end bare en cykeltur. 😉

Dagen kom hvor Jonas og jeg skulle i biffen, jeg havde ingen anelse om, hvad vi skulle se, da han sagde det skulle være en overraskelse. Jeg skriver til Jonas omkring kl.17.00, hvad tid han henter mig – og i hans SMS spørger han mig, om vi ikke også skal tage ud og spise. Jeg går total i panik – og løber ud til min mor, og spørger hvad jeg skal svare. For tænk, hvis jeg ikke kan lide maden vi skal have. Jeg er mega kræsen! Min mor beder mig pænt om at tage mig sammen, og sige ja! Jeg takkede ja, og Jonas hentede mig, og vi skulle heldigvis på Jensen’s Bøfhus og spise. Det hele var en vellukket aften, og vi kyssede farvel i bilen, da han satte mig af. 

2 dage senere

Inviterede jeg Jonas ud og spise en is og gå en tur ved Skovsøen i Odense. Jonas takkede ja. Først skulle han overleve mine køreevner, hvilket ikke var de bedste på det tidspunkt og yderligere skulle han overleve spørgsmålet “Vil du gerne have børn?“.. Tror måske Jonas, synes det var rimelig hurtigt at jeg spurgte ham om det. Men jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn tidligt, og der var ingen grund til at spilde hverken Jonas’ eller min tid – hvis vi ikke havde de samme forventninger til fremtiden. Jonas ville sjovt nok gerne have børn. 😉 Vi havde en super hyggelig aften, som vi afsluttede ude i hans forældres drivhus, hvor vi var ude og kigge på deres fårs nye lam, og så ind og drikke en kop kaffe og en kop te med hans forældre, hvilket var rigtig hyggeligt. Jonas’ far blev ved med at sige Jonas’ kæreste til mig, selvom det var første gang jeg mødte ham. Jonas havde desuden fortalt hans forældre, at jeg var 21 år, hvor jeg kun var 18 år. 😛  Igen, han synes jeg var for ung. Da vi sagde farvel, kyssede vi igen hinanden. Det var jo helt fantastisk!

6 dage senere fra vores første date

Var jeg til damefrokost, var dog pinlig ædru, da jeg var chauffør og kørte os ind til byen. Så da jeg stod inde i Odense’ by og snakkede i mobil med Jonas, røg det ud af om “Jeg vil gerne lige vide hvor vi står?! Din far kaldte mig for din kæreste, er vi så kærester nu?” Når jeg tænker over det den dag idag, er det den mest mærkelige måde at blive kærester på. Men Jonas sagde ja til at blive min kæreste i mobilen, og så var vi altså kærester!

Der vil komme mere om Jonas’ og jeg kærlighedshistorie. <3