Hun hader mig….

Eller… – Jeg kan i hvert fald intet gøre rigtigt for hende..

Ihj! Vi er bare inde i en periode med Annabell, hvor alt det jeg gør – er forkert! Hver gang jeg siger nej, lægger hun sig ned og skriger på gulvet, jeg ved heldigvis at det bare er en fase. Men det er bare som om, at jeg så kan bruges til noget. Når jeg sætter mig ned på gulvet for at lege med hende, bliver hun stik tosset og kan finde på at kaste legetøj efter mig. Det har hun aldrig gjort før! Jeg fortæller hende selvfølgelig, at det ikke er i orden, og at det må man ikke, og så får jeg dræberblikket.. Hun hader mig virkelig lige for tiden. For fanden.

Straffer hun mig?

Straffer hun mon for den tykke mave jeg render rundt med? Straffer hun mig for at hun skal være storesøster om lidt?
Jeg har da lyst til at kaste håndklædet i ringen nogen gange, når hun bare skriger og skriger og ikke vil være ved mig, men hun vil heller ikke være på gulvet, og når intet af det jeg gør er godt nok.. Så er man virkelig bare magtesløs.

Hvis bare hun kunne fortælle mig, hvad hun gerne vil have jeg skal, eller hvad det er hun vil. For jeg føler ikke selv, at jeg gør noget forkert, jeg prøver at finde ud af hvad er det hun vil, hvad er det hun føler i den pågældende situation og hvad kan jeg gøre anerledes?

Jeg håber virkelig der er andre forældre derude som har stået i samme situation, som jeg står i lige nu, og kan komme med et råd eller to? Alle råd modtages med kyshånd.