Jeg har født.

Der har været på bloggen her længe, jeg har intet overskud haft før mit planlagte kejsersnit grundet min bækkenløsning, og brugte de to sidste uger før min planlagte kejsersnit på at sove. Men nu er min lille engel endelig kommet ud til det, og det kan i læse mere om her, for her kommer min fødselsberetning.

Min fødselsberetning fra pks d.05/07/16. 🙂
Jeg kommer ind på OUH kl.11.45, vi har tid til pks kl.12.30. Vi bliver vist ind på vores stue og får begge klædt om til sygehus tøj og min mand i en grøn dragt.
Kl.12.15, kommer en sygeplejerske ind og siger at der er kommet et akut kejsersnit, så de bliver desværre nødt til at rykke min tid. Fordi jeg er så nervøs bryder hele min verden sammen, og jeg begynder at fortryde at jeg har valgt kejsersnit fordi forløbet lige pludselig skræmmer mig. Min mand trøster mig og jeg får lagt mig til ro på sengen og prøver på at sove. Kl.13.30, kommer sygeplejersken og en dame

Babyen der bliver født.

Babyen der bliver født.

som skal køre mig ned på operationsstuen, hele vejen derned græder jeg, og da vi holder ude foran døren bryderr hele min verden igen sammen, fordi jeg fortryder fordi jeg ikke ved hvilken smerte jeg helt skal igennem. Jeg kommer ind på stuen og hilser på de mange læger, sygeplejersker, jordemoderen m.m. De fortæller mig igen forløbet på kejsersnittet, og jeg sidder bare og græder og er nervøs. De lægger drop på mig, som gjorde pisse hamrende ondt fordi de stak forkert første gang og måtte lægge det om. Jeg får lokal bedøvelse og spinal bedøvelse i ryggen(hvilket til min store overraskelse overhovedet ikke gjorde ondt!) 😮
Jeg går i panik da mit højre ben er først bedøvet og jeg stadig kan “mærke” mit venstre, og får sagt mange gange til dem at de ikke må begynde at skære i mig før jeg slet ikke kan mærke mit ben.
De begynder at åbne mig og lige pludselig kan jeg høre en baby skrige og jeg græder af lykke! Kl

.14.05 bliver hun født. Det første jeg spørger min mand om, imens de tørre hende af er om hun er ligeså stor som storesøster og om hun har meget hår. Jeg får hende op til mig, og jeg kan huske at jeg bliver overvældet over lugten af fosterfedt og blod. Babypigen bliver taget fra mig allerede efter 1 min. Fordi hun var helt slap, meget lilla og havde svært ved at trække vejret. Babypigen kom ind i et rum ved siden af og fik varme, ilt og varmetæpper om sig, imens børnelægen kigger på hende. Der ligger hun imens jeg bliver syet sammen. Da vi skal op på opvågningsstuen får jeg hende op og ligge til mig. Vi kommer op på opvågningsstuen og ligger der 3,5 time. Omkring kl.18.30, kommer vi tilbage på vores stue og nyder vores lille datter.

 

Selvom jeg var  bange for kejsersnittet inden jeg skulle have det, kan jeg mærke på mig selv bagefter at, jeg har et helt andet overskud end jeg havde med Annabell, som jeg fødte vaginalt. I kejsersnittet var “jeg med i det hele”, de fortalte mig hvad de gjorde og hvad der skete – og vupti så var prinsessen ude. I forhold til min fødsel, hvor jeg ikke følte at jeg blev set eller hørt – og hvor jeg var så ked af hele mit fødselsforløb.

Vores dejlige baby er 11 dage gammel, hun har ikke fået noget navn endnu, vi kan ikke blive enige om et. Vi bokser lidt med at hun har gulsot, men ikke noget der skal i behandling, da hendes tal ikke er høje nok – men derfor er hun stadig sløv og sover stort set døgnets 24 timer væk. Men vores store skønne Annabell, har bare vist sig at være den bedste storesøster, hun elsker baby – og vil mysse på baby hele tiden. Jeg er så stolt af min lille familie. <3

 

Ps. Der skal nok komme et indlæg mere om min mands og min kærlighedshistorie – overskuddet skal bare lige være der.

Mine to dejlige piger

Mine to dejlige piger