Let’s talk about sex

Sex, alle har det – alle prøver det – og nogle glemmer det

Min Mave sætter i november fokus på tabuer, og her er mit tabu.

Dette er et yderst personligt indlæg, og jeg blev faktisk nødt til at spørge Jonas “om lov” for at skrive det. For det handler om sex, eller rettere sagt manglen på samme. Jonas og jeg har sjovt nok dyrket sex, for ellers kunne vi jo ikke have haft fået Annabell eller Maggie for den sags skyld. Vi havde et helt okay sexliv – som mange andre par nu også har. Sexen stoppede så også bare, da min mave blev større og større, så var det sq ikke så skide charmerende og ligne en stor fed hvalros mens man skulle prøve og være bare en liiiiiille smule sexet i sengen. Jeg fødte Annabell, og så begyndte lysten til sex jo lige så stille at komme igen efter mine syninger var helet nede i skeden.
Jeg husker tydeligt første gang Jonas og jeg havde sex efter fødslen af Annabell, det var som om man var jomfru igen, for vi skulle jo finde en stilling der var behageligt efter sådan en fødsel – og da samlejet var slut græd jeg. Jeg græd fordi at jeg var bange for at mit underliv var helt forandret og jeg var bange for at Jonas ikke kunne mærke noget, ligeledes græd jeg også fordi jeg følte mig anerledes dernede – hvilket senere hen skulle vise sig at være rigtigt.

Det gjorde ondt

Jonas og jeg prøvede lidt til nogle gange med det sex der, men det gjorde ondt, og jeg tænkte inde i mig selv, at det er fordi kroppen lige skal vænne sig til at være intime igen. Men nu har jeg jo så fundet ud af, at det må altså ikke gøre ondt når man har sex, så opsøger man altså en læge! Jeg kunne knap nok fuldføre et samleje med Jonas, fordi det gjorde ondt. Jeg holdte ud fordi jeg gerne ville have en baby mere, så én gang om måneden, ved ægløsning, havde Jonas og jeg sex, og da der kom to streger på testen efter 9 måneders forsøg, så stoppede Jonas og jeg med at have sex. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud.
Hele min graviditet var Jonas og jeg ikke intime, jeg var bange for at have sex, fordi det gjorde ondt. Jeg lovede Jonas at når jeg skulle til min 8 ugers undersøgelse efter Maggies kejsersnit ville jeg snakke med dem om det, og det var hvad jeg gjorde. Den søde læge som tjekkede mig til min 8 ugers undersøgelse, gav mig en henvisning til OUHs gynækologiske afdeling for at finde ud af hvad mit underliv fejlede – for som sagt, det må ikke gøre ondt når man har sex.

Vulvodyni

Inde på OUHs gynækologiske afdeling laver de selvfølgelig en gynækologisk undersøgelse på mig, hvor de fortæller mig at mit underliv ser helt normalt ud, og de kan ikke se eller fortælle mig hvorfor det er at jeg har ondt. Jeg gik og troede at det var mit ar efter Annabells fødsel der var skyld i at jeg havde ondt, men det var det ikke. Jeg fik en ny tid derinde hvor det var en overlæge/gynækolog som skulle tjekke mit underliv – hun rør så nogle forskellige punkter i min skede og spørger fra 1-10 hvor smertefuldt det er, hun når at røre et par gange forskellige stedet og med et begynder jeg at stor tude. Hun ramte plet! Der var et punkt, som gjorde helt vildt ondt, en smerter der var ubeskrivelig og præcis den samme smerte der havde gjort at Jonas og jeg ikke har haft sex.
Overlægen konstaterede at jeg havde fået lidelsen Vulvodyni(som i kan læse mere om her), en lidelse jeg fik efter Annabells fødsel. I tænker sikkert nok, og hvad er Vulvodyni, og her kommer forklaringen for den jeg har, for der er flere “former” af den. Vulvodyni for mit vedkommende et punkt i min skede, som gør ufattelig ondt når det berøres. Det er mine nervebaner som ikke kan kende forskel på en rar berøring og en ubehageligt berøring, så jeg har skulle arbejde med det ene punkt for at gøre nerverne klar over at det er en behagelig berøring, som de udsættes for. Den hjælp jeg har fået til det, var en gynækologisk fysioterapeut som var inde og “massere” punktet for at vise hvordan jeg skulle arbejde med det derhjemme. Jeg fik yderligere noget creme som gjorde at området var en lille smule bedøvet, for vi snakker jo om et punkt, som gør ufatteligt ondt.
Det tog lidt tid før at jeg kunne massere området selv, fordi at jeg synes det var så grænseoverskridende og så mærkeligt at stikke mine fingre op og massere det, jeg skulle lige komme mig over “skammen”.

Og hvad så nu?

Jeg er “kureret” for lidelsen vulvodyni, jeg mærker ikke noget til det mere i hvert fald – men Jonas og jeg har stadig ikke sex. For at være bund ærlig, så har vi ikke haft sex i 2 år, vi har ikke haft det siden jeg blev gravid med Maggie. Vi stoppede pga. vulvodyni’en, men har glemt hvordan det er. Jonas og jeg lever lige nu i en tilstand, som er for farlig at være i i for lang tid. Vi er nået til et punkt der handler om at overleve via kærligheden indtil vi får vores sexliv op og køre igen. Det er ikke fordi vi ikke vil, men vi ved ikke hvordan vi nærmer os hinanden igen. Når børnene er puttet, rydder vi op, smører madpakker, laver lektier, bad og så på hovedet i seng for at sove. Vi snakker ofte om, at det er noget vi begge mangler i vores forhold, og at vi gerne vil rette op på det, men det er som om at det bare ikke er sket.
Så hvordan har forholdet det egentlig når man ikke har haft sex i 2 år?
– Forholdet er mærket en del efter man ikke har været intime, vi lever lige nu på kærlighed og kildevand. Vi mangler noget, vi mangler noget samhørighed. Men vi håber at det er en periode, vi prøver i hvert fald at sætte ord på de frustrationer over det, og vi taler meget om er vi nok bare lige skal have “prikket hul på bylden” som man siger. Men ja, det er sq da ikke skide fedt ikke at have haft sex i 2 år som i princippet er lige under halvdelen af den tid Jonas og jeg har været sammen i.

Jonas og jeg. <3

Jonas og jeg. <3