Supermom, huh?

What a mom?

Klokken er i skrivende stund 19:58, Jonas er igang med at putte den store som absolut ikke vil sove, og jeg sidder og overvejer om det er for tidligt at gå i seng. De sidste par dage har jeg tænkt på, hvor lidt jeg egentlig er sammen med mine børn. Det er virkelig følelsesladet og virkelig stof til eftertanke… Jeg vil rigtig gerne være en “supermom” med overskud, ryddeligt hjem og “tid” til at se mine børn. Men sådan synes jeg faktisk ikke min hverdag fungere lige for tiden, trods vi faktisk er to til at hjælpes ad.

Jeg får sikkert hug for dette indlæg, og folk tror sikkert det er for at få medlidenhed, men det er det absolut ikke – jeg søger erfaringer og metoder til at komme igennem ulvetimerne, aftensmaden og få noget mere overskud. Når jeg har hentet pigerne fra henholdsvis dagpleje og børnehave er klokken hurtigt mellem 16.00-16.30, så vi kommer lige hjem til ulvetimen. Jeg begynder

Mine to<3

Mine to<3

som regel at lave mad tidligt, for at vi kan få ro hurtigst mulig ro på pigerne. Maggie den lille bliver puttet mellem kl.18.00-19.00, for hvis hun kun sover to timer i dagpleje, er hun helt færdig om aftenen. Så vi har måske maks 1,5.2 timer med dem, og det er lidt når man skal nå og spise, lege lidt og bad. Jeg synes bare tiden flyver af sted og vupti, så skal de sove og jeg skal læse lektier og ordne de andre praktiske ting der er.

Jeg vil sige det sådan, at jeg er vildt glad for at der er weekend, for der kysser og krammer vi alt det vi kan, men i hverdagen er tiden knap – og jeg er fyldt med dårlig samvittighed.

Hvordan gør alle i andre? Hvordan får I mest mulig tid med jeres dejlige rollinger?