At være tilstrækkelig nok?

Dette er mit første indlæg, det er lidt grænseoverskridende – men også en helt fantastisk følelse at sidde og skrive alt det som strømmer igennem hovedet, alt det som min mand egentlig ikke forstår eller har selektivhørelse over for. 😉

Mit første indlæg skal handle om frygten for ikke at være tilstrækkelig nok for Annabell når baby kommer og hvordan Annabell vil tage det. Det er først inden for de seneste par uger, at tankerne omkring hvordan Annabell vil tage det at blive storesøster. Annabell er en rigtig mor-syg pige og har sin helt egne meninger, så jeg er bekymret for hvor ”gal” hun vil blive på mig, når der er en baby der kræver mad og omsorg også.

Jeg er helt sikker på, at det kun vil gavne far og datter forholdet – og at det bliver styrket en hel del, hvilket jeg ved at Jonas glæder sig til. Men hvad med mig? Vil hun tilgive mig for, at sætte en baby til verden, vil hun stadig trøstes, puttes og mulle med mig? Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har kærlighed nok til dem begge, men vil jeg blive fravalgt det næste lange tid? Annabell var det største der skete i mit liv, ingen ord kan beskrive de følelser og tanker der hver dag strømmer igennem min krop, og jeg tænker at det bliver på samme måde med baby.

- Familietid er det bedste. <3

– Familietid er det bedste. <3

Jeg har jo ikke otte arme som en blæksprutte – og mandens barsel og ferie slutter jo også på et tidspunkt. Jeg er så heldig at føde op til hans ferie eller midt i hans ferie, så han er hjemme i 5 uger +/-. Satser selvfølgelig på at jeg føder lige op til, så vi har hele 5 uger sammen! Men når jeg nu skal gå hjemme alene hjemme med en lille spæd og en på knap 2 år. Jeg skal nå og pakke Annabells ting og gøre hende klar, jeg skal lave morgenmad – og hvad nu hvis den lille skal ammes midt i det hele?! Uhh, jeg kan lige se hvilken problematik det giver for Annabell, hvis vi allerede er på vej ud af døren. Og mig der er så struktureret, og ikke lige medregner den ekstra tid det kan tage. Jeg tror bare jeg skal huske mig selv på, at der er mange forældre som har stået i præcis den samme situation som mig, og forældre som har flere børn end lige to. 😉

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvordan jeg som mor klarer udfordringen med to børn. Hvordan Annabell kommer til at tage det. Kryds fingre for at det hele nok skal gå!